14. november 2018
20-årige Andreas Harsanyi var godt tilfreds med at få studenterhuen på. Mor og far var stolte, og nu glæder han sig til nogle festlige dage med vennerne. Foto: Frederik Cederskjold
gallery icon

Se billedserie

20-årige Andreas Harsanyi var godt tilfreds med at få studenterhuen på. Mor og far var stolte, og nu glæder han sig til nogle festlige dage med vennerne. Foto: Frederik Cederskjold
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De første studenter sprang ud i Solrød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De første studenter sprang ud i Solrød
Opdateret 27. juni 2018 kl. 14:33
Sydkysten - 27. juni 2018 kl. 14:22
Af Frederik Cederskjold
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er blevet den tid på året, hvor unge mennesker springer ud af eksamenslokalerne og får den hue på, der symboliserer, at de har gennemført deres gymnasielle uddannelse.

Det var også tilfældet mandag morgen på Solrød Gymnasium, hvor det ganske vist virkede som en af de rigtig stille dage. For der er spænding i luften, og rundt omkring sidder elever og forbereder sig til den allersidste eksamen. Et sted står Andreas Harsanyis familie og venner og venter spændt på, at han kommer ud af eksamenslokalet og fortæller, at alt er gået lige som det skal. Da han kommer ud, er det med et smil, der viser tilfredshed. Han har fået 12.

Efter at have været oppe i religion er 20-årige Andreas Harsanyi årets første student på Solrød Gymnasium. Det er selvfølgelig en storsmilende student, avisen møder. Og bag smilet gemmer sig en stor glæde over at være færdig.

- Det er et nyt kapitel i mit liv, der starter nu. Jeg har gået i tre år og ventet på den her dag, og så er det jo bare ekstra skønt, at det er gået godt. Det har været tre lynhurtige år. Specielt det sidste år føles som om, at tiden bare er fløjet afsted. Der har været noget at lave hele tiden, og der har været tilpas med udfordringer.

Med et karaktergennemsnit omkring 11 kan Andreas vælge mellem mange forskellige uddannelser, når han kommer så langt. Han har dog ikke så travlt med at tænke på, hvad man kan og ikke kan bruge karaktererne til.

- Jeg giver ikke så meget for alt det der med karaktersnit. Jeg skal læse noget, jeg har lyst til. Som det ser ud lige nu, har jeg planer om at læse til civilingeniør af en art. Men fremtiden må vise, hvad jeg får lyst til. Når jeg har holdt en dejlig sommerferie, så kunne jeg godt tænke mig at bruge det næste år som lærervikar, og så skal jeg ud og rejse lidt med nogle af vennerne fra klassen. Vi ved ikke, hvorhen det bliver, men vi ved, at det bliver eksotisk.

Efter at have været til eksamen i filosofi fik Ida Andersen på 18 år også huen på mandag morgen. Det er en blå en af slagsen. Hun er den første hf'er, der blev færdig på Solrød Gymnasium. Hun har også fået 12. Da hun mandag får huen på, kan hun endelig mærke, at eksamenerne er overstået.

- Det har været to helt vildt gode år. Og de er gået vildt stærkt. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har den her hat på lige nu. Det var dejligt at slutte godt af. Nu skal jeg have mig et sabbatår, hvor jeg skal tjene nogle penge og finde ud af, hvad jeg gerne vil. Lige nu har jeg to tjenerjobs, som jeg skal fortsætte med. Så det bliver ikke et år med ro på.

Traditionen tro var de to studenter efterfølgende med rektor Bjarne Thams ude for at hejse Dannebrog.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk