24. november 2020
Esther Haugegaard og Michael Tang Marcusson er på turné i Ishøj Kommune med den interaktive forestilling ?Vi2?, der handler om, hvad der sker, når vi møder nye mennesker.

Foto: Martin Dam Kristensen
Esther Haugegaard og Michael Tang Marcusson er på turné i Ishøj Kommune med den interaktive forestilling ?Vi2?, der handler om, hvad der sker, når vi møder nye mennesker. Foto: Martin Dam Kristensen
Foto: Martin Dam Kristensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansekompagni på besøger kommunens skoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansekompagni på besøger kommunens skoler

Elever på fjerde årgang får dans som kunstart ind under huden i den kommende tid, hvor 'E.M. Dansekompagni' er på turné i Ishøj Kommune.

Sydkysten - 19. november 2020 kl. 13:09

Kunst kan opleves med alle sanser og hele kroppen. Det vil elever fra fjerde årgang på kommunens folkeskoler selv mærke, når de får besøg af de professionelle dansere i 'E.M. Dansekompagni' med forestillingen 'Vi2'. Eleverne skal både se og selv være med på gulvet, når de to dansere udfordrer eleverne på, hvad der sker, når mennesker mødes. Er førstehåndsindtrykket mon altid det rigtige?

Danseforestillingen er en del af kommunens kulturpakke, der sikrer, at alle Ishøj Kommunes børn møder kunst og kultur i skoler og daginstitutioner - og gerne i former, som de ikke nødvendigvis selv ville opsøge.

- Vi bestræber os på at præsentere kommunens børn for et bredt udvalg af kunstformer, og vi vil gerne give dem oplevelser som aktive deltagere. Derfor er vi også glade for de interaktive danseforestillinger, som børnene selv er med i, siger kommunens udviklingskonsulent Sia Andersen.

Bag de interaktive danseforestillinger står Dansehallerne, der er et nationalt center for dans og koreografi. Hvert år sender Dansehallerne gennem det landsdækkende projekt KORA professionelle dansekompagnier ud på mere end 500 forestillinger i skoler og institutioner. Det sker i et vigtigt samarbejde med 10 af landets kommuner, og det betyder, at op mod 20.000 børn hvert år får chancen for at møde dansen på tæt hold. Derved får børnene en helt særlig kunstnerisk oplevelse, som også er med til at vise dem, at dans og koreografi kan været andet og mere end det, de ser i "Vild med Dans" i fjernsynet.

Gennem de seneste 10 år har Ishøj Kommune arbejdet sammen med Dansehallerne om danseforestillinger for børn, og senest har Dansehallerne også fået mulighed for at præsentere danseforestillinger for de alleryngste. Det betyder, at også Ishøjs vuggestuebørn kommer til at opleve dans i forestillinger, der er udviklet særligt til de helt små.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?