18. oktober 2019
Jette Andersen (S - billedet) og Kai Nielsen (V) modtager Dannebrogordenens Ridderkors.
gallery icon

Se billedserie

Jette Andersen (S - billedet) og Kai Nielsen (V) modtager Dannebrogordenens Ridderkors.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådspolitikere modtager Dannebrogordenens Ridderkors

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådspolitikere modtager Dannebrogordenens Ridderkors
Sydkysten - 26. maj 2019 kl. 11:13
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag den 27. maj bliver to erfarne medlemmer af Greve Byråd fejret. Det er Jette Andersen (S) og Kai Nielsen (V), som begge får Dannebrogordenens Ridderkors.

- Jette Andersen har været medlem af Greve Byråd uafbrudt siden den 1. januar 1990. Kai Nielsen har holdt 25-års jubilæum som byrådspolitiker i Greve i år. Og derfor får de begge to tildelt Dannebrogordenens Ridderkors. I den anledning inviterer Greve Kommune til åbent hus, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Jette Andersen fortæller, at hun er stolt over at modtage ridderkorset.

- Jeg er rigtig glad for, at vores borgmester har indstillet os, og jeg synes, det er en ære at få det. Jeg er jo sønderjyde, så jeg er kongetro. Sådan har det altid været, siger hun og fortæller, at hun skal i audiens hos dronningen senere på året.

Dermed bliver det anden gang, at hun hilser på regenten, som hun for år tilbage mødte sammen med Prins Henrik på Kongeskibet Dannebrog, fortæller hun.

Også Venstres Kai Nielsen kalder det for en "pæn erkendtlighed" at modtage Dannebrogordenens Ridderkors.

- Det var ikke noget, jeg havde gået og tænkt på. Der kom en henvendelse, og så måtte jeg tage stilling til den. Jeg tænkte, at det kunne være en pæn erkendtlighed for de 25 års arbejde - og så er det jo spændende, hvad det fører med sig, fortæller Kai Nielsen, der kunne fejre sit 25-års jubilæum i byrådet med reception i januar.

Har man lyst til at deltage i det åbne hus, foregår det på Greve Rådhus mandag den 27. maj fra klokken 15.00 til 16.00, hvor der vil være taler, kaffe og kage.