17. oktober 2021
Bjarne Nielsen fra Grundejerforeningen Strandlunden var en af dem, der kritiserede letbanens placering. Arkivfoto: Johnny Gudmand
gallery icon

Se billedserie

Bjarne Nielsen fra Grundejerforeningen Strandlunden var en af dem, der kritiserede letbanens placering. Arkivfoto: Johnny Gudmand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byråd vil rykke letbane længere væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byråd vil rykke letbane længere væk
Sydkysten - 17. december 2015 kl. 08:05
Af Johnny Gudmand

Borgere ved Vejledalen i Ishøj skal ikke have den kommende letbane kørende få meter fra deres parceller. Det er partierne i Ishøj Byråd enige om. Flertallet af partierne vil rykke letbanen væk fra borgerne ved at fjerne ét spor på Ishøj Strandvej, mens Enhedslisten ønsker at fjerne to spor.

arrow Læs også: Letbanearbejde i Ishøj er udskudt

Ishøj Byråd vedtog på et møde i august at ændre letbanens linjeføring, så den kom til at køre ad Ishøj Strandvej, Ishøj Stationsvej og Vejlebrovej frem til S-togsstationen. Denne plan var i offentlig høring frem til 23. november, og det fik borgere fra Grundejerforeningen Strandlunden, der ligger ved Vejledalen, op af stolene, for de havde udsigt til at få en letbane i baghaven.

Et flertal i Ishøj Byråd opfordrer nu i et høringssvar blandt andet Hovedstadens Letbane til, at afstanden mellem boligerne på Vejledalen og letbanen øges mest muligt, gerne ved at der nedlægges en vognbane på Ishøj Strandvej. Samtidig vil det give plads til, at der kan etableres en sivevej på Vejledalen. Den sikrer, at alle Strandlundens boliger fortsat vil kunne betjenes via Vejledalen.

- Jeg tror, at der i denne sag er fundet det, man kalder en salomonisk løsning. Den har været diskuteret meget, og også med Hovedstadens Letbane, sagde Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S), på det seneste byrådsmøde.

Han mener, at flertallets forslag om at fjerne et spor er det rette, da letbanen så kommer mere end otte meter væk fra beboerne, og Vejledalen undgår at blive lukket af.

Der har været snak om at sløjfe en af højresvings-banerne for at få flyttet letbanen længere væk, men det kan man ifølge borgmesteren ikke.

- Vi kan tage den ene af ligeud-banerne og sløjfe den, det kan løse det problem, jeg taler om her. Men vi kan ikke sløjfe en højresvings-bane. Fordi letbanen også skal dreje til højre, så vil det skabe en form for trafikkaos i krydsset ved stationsvejen. Der skal være mulighed for, at biltrafik, lastbiltrafik og cyklister i øvrigt kan køre der, samtidig med letbanen kan dreje til højre, sagde han.

Fjern to spor
Enhedslistens enlige medlem af byrådet, Ole Wedel-Brandt, holdt fast på at fjerne to spor fra Ishøj Strandvej.

- Det er jo ikke ukendt, at det er Enhedslistens holdning, at det er en rigtig god idé at indskrænke Ishøj Strandvej. Men jeg forstår bare ikke helt det med kun at tage ét spor. Skal der så være to spor den ene vej og et den anden? Det giver ikke mening i mit hoved. Hvorfor ikke tage to spor væk, så Ishøj Strandvej bliver tosporet, som den er fra krydset ved stationsvejen og videre sydover. Især set i lyset af, at Vallensbæk agter at indskrænke ringvejen til to spor, sagde Wedel-Brandt.

Poul Jørgensen (DF) forklarede, hvorfor han ikke mener, at man kan fjerne to spor.

- Vi synes også, at det er godt at fjerne et spor, og det har vi også tilkendegivet gennem læserbreve i Sydkysten. Altså hvis man kunne få lavet en sydgående vejbane og tage hensyn til, at letbanen blev fjernet fra de private parceller, så vi kan imødekomme dem, sammen med bestyrelsen af letbanen, så de bliver ramt så lidt som muligt af trafik og støj. Vedrørende den anden vejbane, der kommer nedefra og kører op til broen ved Vallensbæk, der kan vi ikke se, at der er nogen mening i at indskrænke til én vejbane der, sagde han og henviste til, at der på denne side af Ishøj Strandvej kun ligger et vandrehjem og idrætspladser, og at det ville koste kommunen millioner også at indsnævre til et spor i denne retning.

Væk med trafikken
Ole Beckmann (V) argumenterede for, hvorfor man i hans optik ikke kan fjerne en af høresvings-banerne for at frigøre mere plads til letbanen.

- Jeg synes, der er en ting, man skal lægge mærke til i denne beslutning, som vi fra Venstres side synes er rigtig god. Det er jo Ishøj Stationsvej, der er den centrale her, for den er beregnet til til- og frakørsel til motorvejen. Grunden til, at vi lavede to højresvings-baner, som vi bibeholder, er jo at kunne lede trafikken ud til motorvejen. Det samme gælder om morgenen, hvor trafikken er fra motorvejen og ind mod byen, der skal den også kunne tage to spor i nordgående retning(mod Vallensbæk, red.) Det er en ganske god løsning, at man bibeholder to spor i den nordgående retning og har to højresvings-baner i den sydlige ende, så man bruger stationsvejen til at være affartsvej til motorvejene. Derfor tiltræder vi fuldt ud den her løsning, sagde han.

Enhedslisten forsøgte på ny at overbevise de øvrige medlemmer.

- Argumentet for at fjerne to vognbaner er, at så vil man kunne flytte letbanen to vognbanebredder længere væk fra husene i Vejledalen. Det er jeg helt sikker på, at de beboere, der bliver berørt af det, ville være rigtig glade for. Derfor synes jeg stadigvæk, at det er den mest rigtige løsning. Jeg vil derfor tilslutte mig SF's forslag om, at det er det, man gør, sagde Ole Wedel-Brandt med henvisning til, at SF til mødet havde stillet forslag om at øge afstanden mellem boliger og letbane mest muligt, gerne ved at nedlægge to vejbaner.

Det var dog kun et kort øjeblik, at de var to partier om det forslag.

- Vi vil også fra SF's side støtte op om ideen med, at man fjerner den ene bane, med samme begrundelse som Ole Beckmann har nævnt. Vi er mest interesserede i, at trafikken bliver flyttet mest muligt væk fra Ishøj Strandvej og op mod motorvejen. Vi fastholder, at man prøver at øge afstanden mest muligt mellem letbanen og boligerne på Vejledalen, sagde Volkan Turan fra SF, inden han tilføjede, at man ikke som foreslået tidligere ønskede at fjerne to spor på Ishøj Strandvej, men kun et i sydgående retning.

arrow DF: Fjern et af de sydgående spor
19. november 2015 kl. 12:14 Opdateret: kl. 12:14
arrow Borgere raser over letbane i baghaven
19. november 2015 kl. 12:14 Opdateret: kl. 16:07
arrow EL: Løsning kan få folk over i letbanen
19. november 2015 kl. 12:14 Opdateret: kl. 14:09
Rejser du til udlandet i år?