18. november 2018
Bus 120 kører i dag fra Taastrup over Karlslunde og Solrød Station (billedet) til Køge. Regionsudvalg har besluttet at nedlægge ruten mellem Køge og Karlslunde, og det vækker ikke ligefrem begejstring hos Solrøds og Greves borgmestre. Foto: Jesper From
Bus 120 kører i dag fra Taastrup over Karlslunde og Solrød Station (billedet) til Køge. Regionsudvalg har besluttet at nedlægge ruten mellem Køge og Karlslunde, og det vækker ikke ligefrem begejstring hos Solrøds og Greves borgmestre. Foto: Jesper From
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bus-besparelser er en 'badebillet'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bus-besparelser er en 'badebillet'
Sydkysten - 18. oktober 2018 kl. 05:14
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Både Solrøds borgmester Niels Hörup og hans kollega i Greve, Pernille Beckmann, er stærkt utilfredse med Region Sjællands besparelser på bustrafikken.

arrow Læs også: Hörup mødes med Region Sjælland: Kæmper for at beholde populær busrute

De to Venstre-borgmestre kritiserer både selve beslutningen og den måde, den er blevet truffet på.

- De træffer beslutningen i oktober forud for et møde i november med en efterårsferie imellem. Vi har ikke tid til at undersøge andre mulige løsninger og hente data. Det er en badebillet fra regionens side, siger Niels Hörup med henvisning til, at regionspolitikerne har truffet beslutningen på et udvalgsmøde i begyndelsen af måneden, som regionsrådet så skal godkende endeligt den 5. november.

En lignende melding kommer fra Pernille Beckmann.

- Det her kommer som en tyv om natten, og det er typisk for regionerne: De kommer på en dagsorden og kører bare lige igennem. De kunne have spurgt os, og så kunne vi have sat os ned og snakket om det og måske fundet en anden løsning, siger Pernille Beckmann.

Niels Hörup påpeger, at rute 120 blev oprettet som en regional busrute i år 2016, og forud for oprettelsen var der en »fin dialog,« som Hörup udtrykker det, mellem kommunerne og regionen.

- Jeg anerkender, at det er deres kompetence (at træffe beslutningen om nedlæggelsen, red.), men nu skal jeg læse om beslutningen i avisen. Det er jeg meget kritisk over for, siger Niels Hörup.

Ifølge referatet for mødet den 9. oktober i regionens udvalg for trafik, infrastruktur og miljø skal der planlægges møder med de berørte kommuner. Formålet er blandt andet at høre, om kommunerne vil overtage driften af ruterne - ud over bus 120 drejer det sig på Sydkysten også om natbusserne. Til det siger Pernille Beckmann:

- Vi kunne jo spørge regionerne om, hvad de så kan overtage fra os. De kan bare slå op i avisen og læse om den økonomiske situation i kommunerne, så jeg synes, det er urealistisk, at de spørger, må jeg blankt erkende.

Hverken Niels Hörup eller Pernille Beckmann er indtil nu blevet kontaktet af regionen. Pernille Beckmann ved dog ikke, om der er dialog på administrationsniveau om sagen.

arrow Borgmester-møde om busserne gav ingen ændring
25. oktober 2018 kl. 16:15 Opdateret: kl. 16:15
arrow Busdebat: Vi tager også ansvar for den offentlige trafik
17. oktober 2018 kl. 13:11 Opdateret: kl. 13:11
arrow Natbussen lukker: Så tidligt skal du hjem med andre busser
11. oktober 2018 kl. 07:02 Opdateret: kl. 13:45

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk