20. september 2021
Der er kunst i Portalen fra den 18. september. Udstillingen er censureret. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Der er kunst i Portalen fra den 18. september. Udstillingen er censureret. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bugten 2021 - en censureret kunstudstilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bugten 2021 - en censureret kunstudstilling
Sydkysten - 11. september 2021 kl. 05:29

Kunstforeningen Køge Bugt afholder i år sin tredje censurerede udstilling med navnet "Bugten".

Sagt med andre ord så havde man fået skabt en ny tradition i kunstforeningens virke og med Portalen smukke galleri som ramme.

Dette års udstilling afholdes fra 18. september til 16. oktober i Portalen med fernisering lørdag den 18. september kl. 14-17.

En censureret udstilling som denne er tænkt som bidrag til, at kunstnere kan søge om at få adgang til at præsentere kunst, der kan blive en slags fortælling om, hvilken kunst og udtryksform, som i øjeblikket har kunstnernes særlige opmærksomhed.

Fortællingen ligger i et samspil mellem den ansøgende kunstner, censorerne der bedømmer og antager udvalgte værker samt publikum, der som iagttagere får en oplevelse af, hvor og hvad kunsten er i nuet. Kunstforeningen Køge Bugt ser sig således som formidler af denne fortælling.

De indsendte kunstværker er blevet bedømt af en jury bestående af de kendte billedkunstnere Bjarne Werner Sørensen og Simon Bang begge fra København og Geert Daae Funder fra Solrød. Der er tale om værker indenfor kategorierne maleri, skulptur, grafik, tekstil og foto samt mix, der blander flere kunstarter.

Udstillingstiderne er torsdage og fredage kl.14-17 og lørdage kl. 13-17 i udstillingsperioden 18. september til 16. oktober.

Synes du, at kommunen er der for dig?