15. juni 2021
Borgmester Henrik Rasmussen (K) havde sammen med gæsterne på rundvisningen overskud til at vinke til fotografen. PR-foto
Borgmester Henrik Rasmussen (K) havde sammen med gæsterne på rundvisningen overskud til at vinke til fotografen. PR-foto
Foto: Nicky Persson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmesterens guidede cykeltur vender tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmesterens guidede cykeltur vender tilbage
Sydkysten - 10. juni 2021 kl. 18:06

Vallensbæk: Store Cykeldag vender tilbage til Vallensbæk den 13. juni efter at være blevet aflyst sidste år på grund af COVID-19. Det betyder, at man kan træde i pedalerne sammen rundt omkring i kommunens grønne oaser med borgmester Henrik Rasmussen som guide.

Ruten til Store Cykeldag den 13. juni er 14,4 km lang, tager ca. to timer, og undervejs kan man opleve Vallensbæk fra syd til nord på to hjul. Turen starter kl. 10 på Det grønne Strøg ved Egholmskolen og ender i midten af kommunen ved Vallensbæk Naturlegeplads.

Deltagerne kan vinde flotte præmier, og allerede fra kl. 9 er der kaffe og morgenbrød - samt mulighed for at få lokal førstehjælp til cyklen, når Vallensbæk Cykelimport står klar til at tjekke deltagernes cykler.

Efter cykelturen, der foregår i et roligt tempo, står de lokale spejdere klar på Naturlegepladsen med frugt og grillpølser. Her er der også aktiviteter for de mindste med en cykeljagt, hvor det gælder om at finde og tælle små cykler, som er gemt på legepladsen. Cyklerne er lavet i samarbejde med Makerspace på Egholmskolen.

Mere information og tilmelding på vallensbaek.dk/storecykeldag

Arrangementet er et samarbejde mellem Cyklistforbundet Vestegnen, Cykling uden alder Vallensbæk og Vallensbæk Kommune.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?