8. juli 2020
Ole Bjørstorp (S) mener ikke, at kommunen har gjort noget forkert, men kommunen har alligevel besluttet at få vurderet reglerne af ankestyrelsen. Arkivfoto
Ole Bjørstorp (S) mener ikke, at kommunen har gjort noget forkert, men kommunen har alligevel besluttet at få vurderet reglerne af ankestyrelsen. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmesterbilen: Juristerne sagde det var lovligt, men...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmesterbilen: Juristerne sagde det var lovligt, men...
Opdateret 24. januar 2020 kl. 12:56
Sydkysten - 24. januar 2020 kl. 11:45
Af Søren Schaadt Larsen soeren.larsen@sn.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

IShøj: Til Sydkysten forsikrer Ole Bjørstorp (S), at han og kommunen har handlet i god tro og ud fra, hvad kommunens juristers tolkning af lovgivningen gav lov til.

arrow Læs også: Borgmester om bilsag: Jeg har aldrig troet, det var et problem

- Der er aldrig nogen, der har stillet spørgsmålstegn ved det. Men det er der så nu, og nu får vi så afklaret, hvad vi må og ikke må, siger Ole Bjørstorp, som griner lidt af, at han nu har været gennem Ekstrabladtes "vridemaskine".

Reglerne, som kommunen har fortolket dem, er, at borgmesteren måtte bruge bilen til steder, hvor andre byrådsmedlemmer ville få kørselsgodtgørelse. Det vil sige møder, som bliver holdt udenbys.

- Antagelsen var, hos vores jurister, at man kunne gøre det på den måde. Vi har ikke nogen 100 procents afklaring på det, men jeg kan ikke køre i den bil længere. Så nu må jeg enten tage en taxa, hvis det ikke er for langt væk, ellers må jeg finde ud af det på en anden måde, siger Ole Bjørstorp. Han medgiver dog, at han fortsat kan bruge "borgmesterbilen" fra rådhuset og tilbage igen.

- Hvis min egen bil er ledig, kan jeg tage den, men den bruger min kone jo. Der er jo praktiske ting, det må vi finde ud af. Jeg kan tage bus eller taxa hjem, det er ikke noget problem, siger Ole Bjørstorp.

Årsagen til, at Ekstrabladet - på baggrund af et notat fra Indenrigsministeriet - mener, borgmesteren ikke må køre frem og tilbage i borgmesterbilen, er at det ikke er tjenstlig kørsel. Det bliver det først, hvis han er tilgængelig for sit arbejde på turen, og det vil han blive, hvis en chauffør kører ham frem og tilbage:

- Det ville være en fjollet ide at ansætte en chauffør. Det siger jeg ikke, at vi gør. Men det kan man, og det må vi tage op, om vi skal gøre, siger Ole Bjørstorp.

Teknisk set hos kommunen
Han ser ikke noget mærkeligt i, at han har benyttet bilen, og heller ikke, at han for at tage bilen med hjem lovligt, til tider har været nødt til at parkere den i nærheden - på en af kommunens arbejdspladser i Ishøj Landsby. Når bilen holder der, står den jo teknisk set hos kommunen, hvilket i Ishøj Kommunes juristers bedømmelser, vil have været lovligt - samme finte benyttede Rødovres borgmester:

- Det var nødvendigt at holde der, for ellers kunne han (Rødovres borgmester, red.) ikke nå frem til forskellige møder. Det samme har jeg gjort, men når der ligger nogle gråzoner, så må vi jo undersøge, hvad vi må og ikke må, siger Ole Bjørstorp. Han nævner, at der går to til tre måneder inden kommunen får svar fra Ankestyrelsen.

Kommunens pressemeddelelse
I en pressemeddelelse skriver Ishøj Kommune: Ekstra Bladet kunne i går, torsdag 23. januar, red.) fortælle, at Ishøj-borgmester Ole Bjørstorp har kørt i tjenestebil i uoverensstemmelse med gældende regler.

Ishøj Kommune beklager sagen og fastslår, at brugen af tjenestebiler på den omtalte måde vil ophøre, indtil der foreligger en afgørelse fra Ankestyrelsen.

- Reglerne skal naturligvis overholdes. En af udfordringerne ved denne sag er dog, at de nuværende regler virker til at være åbne for fortolkninger - eksempelvis om bilen må holde parkeret ved en privatbolig, hvis man skal til et arbejdsmøde tidligt næste morgen, siger Kåre Svarre Jakobsen, kommunaldirektør i Ishøj Kommune.

Som en konsekvens har Ishøj Kommune sendt sagen til Ankestyrelsen for at få utvetydig klarhed om reglerne.

arrow Borger: Jeg så dig og bilen i Meny i Taastrup
05. februar 2020 kl. 10:35 Opdateret: kl. 10:45
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?