15. april 2021
PR-foto
gallery icon

Se billedserie

PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnene i Mejsebo får ny naturlig legeplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnene i Mejsebo får ny naturlig legeplads
Sydkysten - 05. april 2021 kl. 13:31

Hos daginstitutionen Mejsebo i Vallensbæk tager børnene del i processen i et naturprojekt, som skal omdanne institutionens legeplads til en, der er mere naturlig og bæredygtig.

På daginstitutionen Mejsebo vajer et grønt flag i vinden højt over de små elefanthueklædte hoveder på legepladsen. Flyverdragterne er taget frem på denne solskinsfulde forårsformiddag, for i dag skal en gruppe børnehavebørn så frø og plante blomster i deres nye plantekasser.

Det grønne flag i toppen af flagstangen er nemlig ikke bare til pynt - det er et flag, Mejsebo har fået tildelt af Friluftsrådet for at være en institution, der går op i at være tæt på naturen. Det er kun passende, at det flag er hejst, for Mejsebo er gået i gang med et nye naturprojekt, som skal gøre deres legeplads grønnere og mere bæredygtig.

- Vi har været heldige at blive udvalgt til projektet 'Naturlig legeplads', hvor vores tema er vilde blomster. Så vi har fået bygget 7 blomsterkasser, som vi skal have plantet til, vi skal have gravet nye buske ned i vores bakke og plantet sommerfuglebuske, så vi får en mere naturlig og bæredygtig legeplads, siger Carina Frederiksen, som er pædagog hos Mejsebo.

Børnene er med i hele processen; De er inddelt i grupper, som får deres egen blomsterkasse, som de skal beplante og passe på. Så det er med jord til albuerne og røde, gule og blå plastikskovle i hånden, at børnene fylder deres plantekasse med jord og planter blomster og frø, som de har forspiret under en vask og i køleskabet.

- Det er sjovt. Jeg kan godt lide at plante. Det er nogle flotte blomster, siger 5-årige Ava, mens hun kigger på de færdigplantede blomster.

FAKTA
Hos daginstitutionen Mejsebo i Vallensbæk tager børnene del i processen i et naturprojekt, som skal omdanne institutionens legeplads til en, der er mere naturlig og bæredygtig.

Men det er ikke bare sjovt for børnene at få jord under neglene - der er også en anden grund til, at det er vigtigt, at børnene er med til at plante blomsterne.

- Det vigtigste er, at børnene er med i processen, fordi det giver medansvar. Hvis de er med til det, giver det dem lyst til at passe på tingene og sørge for, at de andre børn ikke graver i deres blomsterkasse, siger pædagog Carina Frederiksen.

Naturen kan give læring
Forlader man børnehavebørnene og går op ad en trappe til en terrasse i Mejsebo, så finder man en lidt yngre målgruppe - vuggestuebørnene - som også er med i projektet. Her sidder fem børn samlet ved et lille bordbænkesæt, og de er også i gang med at så. Men i stedet for at så i jord, sår vuggestuebørnene i bomuldsvat.

- De sår karse. De får lov til at sanse og mærke frøene og bomuldsvattet, som er meget blødt, siger Huriye Dogan, der er pædagog i Mejsebo.

Børnene stikker fingrene i deres små papkrus - der har fået øjne, snude, hale, fødder og hvide ører af pap, så de ligner små kaniner - for at mærke det bløde vat. Huriye tager en dyb tallerken frem med brune karsefrø, som børnene også rører ved, før frøene skal puttes ned i vattet.

Men det er ikke kun sansning, som vuggestuebørnene får ud af at lege med naturen. Man kan finde megen læring og pædagogiske øvelser i at så karse, siger Huriye Dogan:

- De træner at holde på en ske og vande med en kande, og det er rigtig gode øvelser for finmotorikken. De øver sig i at vente på tur, i at sige navne og i at kunne tale med deres forældre om naturen, når de kommer hjem. Og så lærer de selvfølgelig om naturen.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?