22. juli 2019
Her er det stavgangsholdet, der er på besøg. Der er Åben Have i sansehaven på Christianshave i Solrød, hvor alle er velkomne, den første søndag i juli, august og september måned fra kl. 10-12 og igen fra kl. 13-15.
Her er det stavgangsholdet, der er på besøg. Der er Åben Have i sansehaven på Christianshave i Solrød, hvor alle er velkomne, den første søndag i juli, august og september måned fra kl. 10-12 og igen fra kl. 13-15.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn og ældre er vilde med sansehave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn og ældre er vilde med sansehave
Sydkysten - 05. juli 2019 kl. 15:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke kun beboerne på Plejecenter Christians Have i Solrød, der får glæde af den nye sansehave, der omkranser plejecenteret - også fx daginstitutioner og socialpsykiatrien er ivrige brugere.

Blomster- og krydderurtebede kappes om at pirre de besøgendes sanser i den eventyrlige have, der omkranser Plejecenter Christians Have, hvor træningsredskaber, bålsted og musikinstrumenter indbyder til hygge og leg for alle aldre.

Og den prægtige sansehave, som hver dag beriger tilværelsen for beboerne på Christians Have, har da også lokket mange besøgende forbi haven - lige fra nysgerrige små dagplejebørn til voksne, der har det svært psykisk.

- Det er en fuldstændig fantastisk have, vi har fået, og jeg kan godt forstå, at der er mange, som har lyst til at komme på besøg. Vi har derfor også allerede lavet samarbejde med rigtig mange af kommunens forskellige institutioner og afdelinger - lige fra hjemmeplejen, som fx tager borgere med i haven, der vil bruge deres klippekortsordning på et havebesøg til vores daginstitutioner og socialpsykiatrien, fortæller Kirsten Bjerregaard, leder af Plejecenter Christians Have.

Hun understreger, at de forskellige besøg selvfølgelig bliver koordineret på en måde, der gør, at der tages mest muligt hensyn til beboerne på Christians Have, så de fortsat kan nyde havens herligheder uden alt for mange forstyrrelser.

- Vi har også fået en hel del henvendelser fra borgere, som gerne vil gå en tur rundt i haven og nyde den, og det er de velkomne til. Men det er vigtigt, at man kun besøger haven efter aftale, fordi vi først og fremmest skal tage hensyn til vores beboere her på Christians Have, siger Kirsten Bjerregaard, som samtidig understreger, at det ikke er tilladt at medbringe hunde i haven. Efterladenskaberne er nemlig ikke velkomne i haven.

- Samtidig er nogle af vores beboere bange for hunde, og dem skal vi naturligvis tage hensyn til, siger Kirsten Bjerregaard.

Der er Åben Have, hvor alle er velkomne, den første søndag i juli, august og september måned fra kl. 10-12 og igen fra kl. 13-15.