6. august 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn fortæller om skrald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn fortæller om skrald

Der ligger skrald mange steder, og vi har bedt nogle børn, nu hvor de ikke skal i skole, skrive et lille stykke om noget skrald, de har samlet op.

Sydkysten - 27. marts 2020 kl. 08:15
Af Søren Schaadt Larsensoeren.larsen@sn.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Verden oplevet gennem børns øjne giver nogle gange et andet perspektiv på et problem, og her på Sydkysten har vi opfordret børn i hele vores dækningsområde til at samle lidt skrald og skrive en lille historie om det.

Historierne kommer længere nede i artiklen!

Det har resulteret i en række små historier, som vi bringer her, og de viser, at børn bekymrer sig om den verden, de vokser op i og undrer sig over, hvorfor der egentligt bliver smidt skrald i naturen.

Corona-krisen har ført til, at vi nu skal blive hjemme fra skole og arbejde, og derfor har mange forslag til, hvad man så kan foretage sig. Børnene skal fortsat gå i skole, men alligevel trænger folk til at gøre sig nyttige og komme ud. I den forbindelse har mange peget på, at man jo, mens man er ude og har tiden til det, kan samle skrald.

Helt konkret har det blandt andet ført til disse små historier, men der er også kommet fokus på det på de sociale medier, hvor hashtagget #Skidtogskrald er gået viralt og en Facebook-gruppe af samme navn samler medlemmer, som viser dagens indsamlinger.

Vi håber på, at Corona-krisen om ikke andet, kan medføre en skønnere og mere ren natur og større omtanke for, hvordan man behandler sit skrald.

Og til eleverne, som har skrevet ind:

Mange tak for jeres bidrag!

Dyr kan måske blive kvalt

Af Ellen Margrethe Lykke Baunsgaard, O.A Ishøj Skole

Jeg har samlet skrald og vi fandt fire grønne net som fulgene kunne spise mad af og vi fandt dem ned på jorden. De var på jorden og de var tomme. Så menneskene havde glemt og tage dem ind når fulgene de havde spist det hele. På den måde blev mad til fuglene lige pludselig også til skrald. Måske kan dyrene blive kvalt i deres madholder!

Billede

De havde de nok ikke tænkt over. Vi fandt fire af dem på en lille gåtur. Det var sjovt og det var på en sti. Vi fandt en hel masse skrald. Der var madskrald, en slikpose og meget andet. Og vi fandt også en golfbold, det var meget mærkelig. Vi fandt også nogle fjer, der var nok en ræv som havde spist en fugl så fandt vi kun fjerene.

Vi aede også en hund. Vi fandt også et fugleben, med en halv vinge på. Hunden var sød. Far sagde at det var en vinge, men jeg tror det var en halv hale. Hunden var blød, dejlig blød. Den var hel hvid og pjusket og ikke særlig stor.

Da vi havde samlet skrald, kom vi til en legeplads. Og der legede vi fangeleg og jeg havde fundet et sted til skraldeposerne, inde i legehuset. Og så bagefter fangeleg, der legede vi gemmeleg. Men før fangeleg var det som om der gik hundrede år før far ville være med. Det var ret sjovt. Efter fangeleg og gemmeleg, malede vi en helt ny bænk med mudder, mig og min lillesøster der hedder Lilli. Og jeg hedder Ellen.

Efter frokost og dragefilm, lavede jeg lektier og efter det var vi hos nogle venner hvor vi fik pandekager lavet på grill i haven, mens vi var i legehuset. Filmen var Dragerytterne 3, med lysskyggen men det var ikke så meget jeg nåede at se af den film fordi min far sagde vi skulle afsted, Øv, Bøv. Så er historien slut.

Historien om coladåsen

Af Jakob Stadager Bangholt, 5.B Vejlebro Skole

Coladåsen stod i en butik, i Rema 1000 Haslev der kom en familie på 4 personer.

Billede

Deres far der hed Per, mor hed Birgitte og de to brødre der hed Lars på 10 år og Bob på 8 år. De ville gerne have nogen colaer, så de gik hen til drikkevarerne, der stod colaen på en hylde med fyldt med colaer.

Den ville de gerne have, så de købte den. De kørte hjem hvor de så spillede Fortnite, men deres forældre ville have de skulle gå en tur. Så det gjorde de. Lars tog colaen med, de gik og drak den, men da den var tom, så smed de den bare i en busk. Men det var ikke så klogt fordi at den forurener naturen.

Det tager mange år, at den bliver opløst og dyr kan skære sig på den. Så det var meget dumt, men så kom jeg med min lillebror og vores morfar der så vi den ligge på jorden så tog vi den med hjem og smed den ud så den ikke forurener. Vi lagde den i den rigtige afdeling så den kunne genanvendes også blev den hentet af skraldebilen.

De kørte den til genbrug og og så gik det hele perfekt.

Den ødelagte verden

Af Sofie Line Særmark-Thomsen, 6.B Vibeholmskolen

Lige her for tiden ved du sikkert godt at hele Danmark lukker ned, gaderne er stort set tomme, cafeer og koncerter lukker, folk hamstrer i butikker og elever og voksne arbejder hjemme. Man skulle tro, at det var 3. verdenskrig.

Billede

Jeg er en 12-årig pige og jeg er allerede godt træt af det. Jeg vil jo meget hellere være sammen med vennerne ovre i skolen. Det er så skræmmende, at vi lukker ned af en slem sygdom, som svage, ældre og syge kan dø af.

Det er torsdag d. 19. Marts og vejret er dejligt. Solen skinner ud over hele byen Ishøj og giver en god stemning i folk. Det er selvfølgelig ærgerligt at sidde og kigge ud af vinduet imens man sidder og laver lektier.

Senere den dag tog min mor og jeg på stranden for at få noget frisk luft, og for at komme væk fra at være indelukket til at føle sig fri nede ved havet. At se mågerne hænge i himlen, og sivene i klitterne følge vindstrømmen, det er en helt fantastisk følelse.

Tænk at sådan en smuk verden gør vi mennesker fortræd ved at smide skrald overalt, og vi tænker slet ikke på vores fremtid. Jorden gør så meget for os, og vi giver slet ikke det samme tilbage.

Derfor besluttede min mor og jeg at samle alt det skrald op, som der nu faldt i vores øjne, for det er bestemt ikke gode ting vi mennesker byder vores planet.

Da vi var færdige kiggede vi på hinanden og var dybt rystede. Vi havde hver samlet en plastikpose med skrald fra stranden. Ordet skraldespand giver sig selv - en spand hvor skraldet hører til, så lad os NU alle sammen bruge den!!!!

Pas på jer selv derude.

Affald

Af Dea Schou Dybdahl, 4.A Ishøj Skole

Affald i havet, affald i dyrs maver, der er snart affald alle steder. Dyrene dør, fordi de spiser affald, som de faktisk tror er mad.

Vi kan ikke lære dyr hvad der er affald, og hvad der er mad, som de må spise. Faktisk har man fundet ud af at cirka 90% af alle havfugle har plastik i maven.

Billede

Der bliver udledt omkring 6,4 millioner tons affald i verdens have, hvert år. I dag bliver der produceret mere end 300 tons plastik om året.

Det er os mennesker der er skyld i at vores jord bliver forurenet. Der er mange ting med til at forurene havene, det kan fx. være plastik sugerør, plastikposer, cigaretskodder, plastikkopper og meget andet.

Vi kan hjælpe hvis vi indsamler plastikaffald. Hvis plastik bliver sorteret, kan det bedre genbruges, og det vil sige at der ikke bliver produceret så meget.

Der ender cirka 20.000 tons affald i Nordsøen hvert år. 70% af alt affaldet synker til bunds. Det er ikke kun store stykker plastik der er i havet, der er også meget mikroplast.

Mikroplast er små stykker plastik på mindre end fem millimeter. Mikroplast opstår blandt andet når solen og havet nedbryder store stykker plastik. Der er blandt andet mikroplast i tandpasta og i rengøringsmidler.

Hjemme hos mig sorterer vi affald i forskellige skraldespande. Vi har også høns, som får alt vores bioaffald.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?