18. december 2017
Liselott Blixt (th.) har haft flere muligheder, men hun har valgt at støtte op om den nuværende flertalsgruppe, bestående af V, DF og LA, som nu har flertal med 12 mandater.
Liselott Blixt (th.) har haft flere muligheder, men hun har valgt at støtte op om den nuværende flertalsgruppe, bestående af V, DF og LA, som nu har flertal med 12 mandater.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blixt: Der var for langt til Enhedslisten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blixt: Der var for langt til Enhedslisten
Sydkysten - 22. november 2017 kl. 16:14
Af Janus Spøhr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så er spændingen om borgmesterposten i Greve udløst, og det bliver fortsat Pernille Beckmann (V), som er borgmester efter nytår.

arrow Læs også: Bekker: Vi forsøgte på alle tænkelige måder

Liselott Blixt har haft andre muligheder end at bakke op om Pernille Beckmann som borgmester. Dels er hun blevet nævnt som mulig borgmester, og dels har hun haft mulighed for at bakke op om Niclas Bekker Poulsen fra Socialdemokratiet. Begge scenarier har dog krævet, at også Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten skulle være med. Især sidstnævnte parti var årsag til, at DF valgte Venstre og Liberal Alliance, fortæller Liselott Blixt.

- Vi har været uenige om repatriering, halalkød og flygtningeboliger. Enhedslisten har stillet for store krav, siger Liselott Blixt.

Hun kalder det også mærkværdigt, at der var flere partier, som på valgnatten pegede på hende som borgmester.

- Alle bolde var i luften, så det var svært at finde ud af det på det tidspunkt, siger Liselott Blixt.

Enhedslistens Carsten Oddershede fortæller, at han er ærgerlig over resultatet, og at han aldrig har været forhandlet direkte med Liselott Blixt. Enhedslisten har fortalt socialdemokraten Niclas Bekker Poulsen, hvad partiet krævede, forklarer Carsten Oddershede.

Han kalder Dansk Folkepartis ønske om at sende flygtninge og ønske om ikke at have halalkød i dagsinstitutionerne for symbolpolitik.

- Det er klart, at hvis vi skulle indgå samarbejde med DF, var det her nogle store sten i skoene. Det er symbolpolitik af værste skuffe at sige, at de vil sende flygtninge hjem, for det kan kommunerne ikke, siger Carsten Oddershede, som også kritiserer, at Dansk Folkeparti har ønsket mere fokus på dansk mad.

- Vi har religionsfrihed i Danmark, og jeg underer mig over, at et liberalt parti som Venstre bakker op om det ønske, siger Carsten Oddershede.

arrow Beckmann fortsætter som borgmester
22. november 2017 kl. 15:47 Opdateret: kl. 15:47
arrow Her er de nye byrådsmedlemmer i Greve
22. november 2017 kl. 14:48 Opdateret: kl. 14:48
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk