18. december 2017
Det lykkedes ikke Niclas Bekker Poulsen at erobre borgmesterposten i denne omgang. Partiet gik dog frem fra fem til syv mandater. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
Det lykkedes ikke Niclas Bekker Poulsen at erobre borgmesterposten i denne omgang. Partiet gik dog frem fra fem til syv mandater. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bekker: Vi forsøgte på alle tænkelige måder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bekker: Vi forsøgte på alle tænkelige måder
Sydkysten - 22. november 2017 kl. 16:51
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag eftermiddag faldt afgørelsen på det, som havde udviklet sig til et sandt valgdrama i Greve. Her kunne borgmester Pernille Beckmann endelig fortælle, at hun får endnu en valgperiode i borgmesterstolen efter tirsdagens kommunalvalg, hvor Venstre fastholdt sine ni mandater og sin position som Greves største parti.

arrow Læs også: Blixt: Der var for langt til Enhedslisten

Socialdemokratiet var dog det parti, som havde markant størst fremgang ved valget, og partiet gik dermed fra fem til syv mandater i Greve Byråd.

Spidskandidat Niclas Bekker Poulsen lægger ikke skjul på, at han afprøvede mange forskellige kombinationer for at se, om partiet kunne finde et flertal, der kunne få magten til at skifte i Greve. Det ville kræve mindst 11 ud af de 21 mandater.

- Der er ingen tvivl om, at vi forsøgte med vores syv mandater at søge maksimal indflydelse på alle tænkelige måder, siger Niclas Bekker Poulsen, som fortæller, at man både forsøgte sig med en kombination, hvor han selv fik borgmesterposten, og en, hvor Liselott Blixt, spidskandidat for Dansk Folkeparti, blev borgmester.

Flertallet var dog ikke fundet alene ved et samarbejde med Dansk Folkeparti, som havde fået to mandater ved valget. Det var derfor nødvendigt at finde den fornødne opbakning blandt Enhedslisten, Liberal Alliance og De Konservative, der hver især har et mandat. En svær opgave, da partierne ligger meget langt fra hinanden, forklarer Niclas Bekker Poulsen.

Svært ikke at være stolt
Selvom det ikke rakte til et magtskifte i denne omgang er Niclas Bekker Poulsen stolt over det valgresultat, som partiet fik med 28,9 procent af stemmerne og en fremgang på 7,1 procentpoint.

- Hvad jeg lige umiddelbart har kunnet finde af valgresultater i Greve Kommunes historie, så tror jeg aldrig, at Socialdemokratiet har fået så stor en andel i Greve. Det er svært ikke at være rigtig glad og stolt over det. Men det var lige knebent nok til, at vi kunne rykke ved den samlede magtbalance i byrådet - også på grund af de andre resultater, der kom, siger Niclas Bekker Poulsen.

- Nu vil vi bruge vores syv mandater aktivt og få så meget igennem som overhovedet muligt.

Han nævner blandt andet børne- og ungeområdet og forholdet mellem de nordlige og sydlige dele af kommunen som områder, Socialdemokratiet vil arbejde for.

- Vores børn og unge i skoler og daginstitutioner trænger virkelig til bedre vilkår, siger han.

- Og så bliver vi nødt til at tale om, at vi har en kommune, der på mange områder er ved at knække over på midten.

Ud over Niclas Bekker Poulsen bliver det Bjarke Abel, John T. Olsen, Jette Andersen, Heidi Serny Jacobsen, Jari Due Jessen og Mikkel Peter Sohn Witthøft, som kommer til at sidde i det nye byråd for Socialdemokratiet.

arrow Beckmann fortsætter som borgmester
22. november 2017 kl. 15:47 Opdateret: kl. 15:47
arrow Her er de nye byrådsmedlemmer i Greve
22. november 2017 kl. 14:48 Opdateret: kl. 14:48
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk