23. juni 2018
Sådan skal boligprojektet med de 71 almene boliger ved Trylleskov Strand foldes ud. Visualisering: tnt arkitekter A/S, Valby
gallery icon

Se billedserie

Sådan skal boligprojektet med de 71 almene boliger ved Trylleskov Strand foldes ud. Visualisering: tnt arkitekter A/S, Valby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Almene boliger på vej til Trylleskov Strand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Almene boliger på vej til Trylleskov Strand
Sydkysten - 10. januar 2018 kl. 14:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arbejdet med at bygge 71 almene boliger ved Trylleskov Strand gik i gang tirsdag, og de 71 familieboliger afleveres til boligselskabet over tre etaper næste år - den 1. februar, den 1. juni og den 1. september. Det oplyser Dansk Bolig Byg a/s, der er totalentreprenør på projektet, i en pressemeddelelse.

Her beskriver de også, hvordan projektet, der skal foldes ud på Parcel 23 i Trylleskov Strand, kommer til at se ud. Boligerne fordeles på 8 blokke i henholdsvis 2 og 3 etager, og byggeriet opføres på en plint, så området er hævet, og fremstår som en ø i landskabet. Langs øens kant plantes træer, som ifølge totalentreprenøren skal være med til at definere formen på øen samt grænsen mellem bebyggelsen og fælleden. Byggeriet omfatter 8 et-rums boliger, 8 to-rums boliger, 42 tre-rums boliger og 13 fire-rums boliger med et areal på henholdsvis 44, 78, 90 og 106-113 kvadratmeter.

Ifølge pressemeddelelsen placeres boligerne i husrækker omkring bilfri opholdsgader. Omkring et centralt torv placeres de højeste huse, mens bebyggelsen bliver lavere og mere åben ud mod en fælled.

Mod syd og sydvest indrettes fælles have-arealer til beboerne, som desuden får mulighed for at bruge to have-rum ud mod fælleden mod sydvest og vest. Alle boliger i stueplan får adgang til opholdsarealer på begge sider, mens boligerne på de øvrige etager får altan ud mod landskabet. 45 boliger har niveaufri adgang enten direkte fra terræn eller via elevator, ligesom der i soverum er disponeret plads til manøvrering af en kørestol omkring en dobbeltseng.

Bygningerne opføres med bagmur i porebeton og facader i blødstrøgne teglsten i 3 rødlige nuancer fra mørkt til lyst, samt med stål-altaner og svalegange.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk