30. oktober 2020
Merete Amdisen (S), social- og sundhedsudvalgsformand i Ishøj, forklarer, at man nu vil lave ældreboligerne på Torsbo og Kærbo om til plejeboliger. Arkivfoto
Merete Amdisen (S), social- og sundhedsudvalgsformand i Ishøj, forklarer, at man nu vil lave ældreboligerne på Torsbo og Kærbo om til plejeboliger. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældreboliger bliver bygget om til plejeboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældreboliger bliver bygget om til plejeboliger
Sydkysten - 24. september 2020 kl. 17:54
Af Søren Schaadt Larsen

Ældreboligerne på Kærbo og Torsbo skal bygges om til plejeboliger. Årsagen er et stigende behov for plejeboliger i Ishøj Kommune. Der bliver simpelthen flere og flere ældre i kommunen.

- Vi har længe kunne se, at vi bliver flere ældre. Det viser den seneste befolkningsprognose også. Samtidig stiger ventelisten på plejeboliger, forklarer Merete Amdisen, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Ishøj Kommune.

- Vi gav derfor på sidste byrådsmøde grønt lys til at ombygge de sidste ældreboliger til plejeboliger, forklarer hun.

Merete Amdisen forklarer, at en arbejdsgruppe i 2016 har anbefalet løsningen, da den er billig og hurtig. Og det kræver relativt få ændringer af ældreboligerne, før de kan fungere som plejeboliger - det kræver blandt andet kaldeanlæg og et liftsystem.

- Det skal gå rimeligt hurtigt med at oprette plejeboliger, og samtidig skal det være rimeligt billigt, forklarer hun og henviser til, at kommunen blandt andet også skal finde penge til en ny daginstitution - ligeledes for at følge med i befolkningstilvæksten.

Problemer med at leve op til garanti

- Vi har problemer med at leve op til plejehjemsgarantien. Vi tager det rigtig alvorligt, og det er en bunden opgave, i forhold til gældende lov, at tilbyde borgere plejeboliger, forklarer Merete Amdisen.

Garantien betyder, ifølge Ældresagen, at senest to måneder efter borgeren er visiteret til en plejehjemsplads, skal han/hun have en tilbudt.

Ældreboligerne bliver først bygget om i takt med, at de bliver ledige.

Kommunalbestyrelsen vedtog i samme omgang, at træningscentret på Kærbo omlægges til plejeboliger, når træningssalen i Brohuset er etableret.

- Der går nogle år før træningscentret bliver ledigt. Det er ikke det første, vi går i kast med, siger Merete Amdisen, som fortæller, at der løbende blive tilført personale, når ældreboligerne bliver til plejeboliger.

Med de to tiltag vil kommunen på sigt skaffe 44 nye plejeboliger, som skal kunne tages i brug i løbet af 2023. I perioden 2021 til 2025 vil der derfor blive afsat en pulje på 800.000 kroner per år til projektet.

Mange ældreboliger
Merete Amdisen understreger, at der fortsat er mange ældreboliger i Ishøj, samt at ventelisterne til ældreboligerne er kortere end til plejeboligerne.

- Vi har analyseret, hvor mange ældreboliger, vi har i Ishøj i forhold til andre kommuner, og der kan vi se, at vi fortsat har mange i forhold til de andre - altså i forhold til befolkningsstørrelse. Og selv efter ombygningen har vi 200 ældreboliger, siger Merete Amdisen.

Hun nævner, at boligmarkedet i disse år bliver mere differentieret, hvilket betyder at seniorboligbyggerier, som Ørnekærs Vænge og Kirkehaven, hvor man skal være +55 for at skrive sig op. De kan overlappe en lille smule med ældreboligernes funktion, og dermed tage lidt af presset fra ældreboligerne.

Merete Amdisen understreger samtidig, at hun har et personligt ønske om flere ældreboliger:

- Jeg så gerne, at når man bygger alment, så vil en del af boligerne være ældreboliger. Det kan jeg ikke garantere sker, fordi det netop er et personligt ønske.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?