24. november 2020
Stig er en fantastisk fortæller, og det er sjovt at høre alle historierne fra området, lød det fra Kristian Pedersen, som benyttede en pause på turen til at strække benene og snakke med Jytte. Foto: Søren Schaadt Larsen
gallery icon

Se billedserie

Stig er en fantastisk fortæller, og det er sjovt at høre alle historierne fra området, lød det fra Kristian Pedersen, som benyttede en pause på turen til at strække benene og snakke med Jytte. Foto: Søren Schaadt Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældre på bustur i den glemte del af Ishøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældre på bustur i den glemte del af Ishøj
Sydkysten - 25. oktober 2020 kl. 13:35
Af Søren Schaadt Larsen

Ishøj - hele kommunen: Pyh, nu kan vi tage masken af, lyder det fra en af de +65-årige, som stiger af bussen ved Torslunde Kirke. 50 personer, inklusiv guide og chauffør af corona-årsager, er på tur i yderkanterne af Ishøj Kommune.

- Vi ligger og kører rundt på grænsen. Så er vi lidt i Greve Kommune, og så kommer vi ind i Taastrup. Men det er simpelthen for at vise en anden del af kommunen, end sivene, siger Stig Nielsen. Med sivene henviser han til Ishøj by, som ligger ud til vandet. Turen hed Ishøj på Kanten, og titlen henviser blandt andet til områderne omkring Torslunde og Ishøj Landsby.

Stig Nielsen er vokset op i området og kender mange historier om gårdene, menneskene og naturen i området.

- De får noget viden om en anden del af kommunen, siger Stig Nielsen, som peger på, at rigtigt mange bor i Ishøj by og rigtigt meget foregår der, og at resten af kommunen ofte bliver glemt.

Det er Ældresagen i Ishøj, der for penge fra Sundheds- og Ældreministeriets sommerpakke arrangerer turen.

- Hele turen er gratis, og vi slutter på SeSa, forklarer Per Nørskov, som har været med til at arrangere turen. Han forsikrede i samme åndedrag, at der var helt styr på coronasituationen med mundbind, håndsprit og så videre.

Undervejs kan passagererne blandt andet høre historier om Jægerkroen, økologiske krydderurtegartnerier, Ring 5, Kallerup Grusgrav, Solhøj Kildeplads, Thorlundelille fra 1300-tallet og meget andet.

- Det er sjovt at høre om Ishøjs historie, og Stig er jo en fantastisk fortæller, forklarer Kristian Pedersen, som er med på turen.

- Det er sjovt at høre, og så kan han jo også en del røverhistorier om området, griner Jytte, som står ved siden af ham.

Kristian Pedersen bor selv i sivene, som på busturen er fast reference til det store byområde, men på trods af det, vil han hellere høre historierne om resten af kommunen:

- Det er mere interessant. Der er så mange, der ikke kender områderne herude, men det er det oprindelige Ishøj, der ligger herude. Og historierne strømmer bare ud af Stig Nielsens mund. Nu kender vi området lidt bedre, forklarer Kristian Pedersen.

Efter et kort hvil fra mundbindene ved præstegården i Torslunde, hvor der også var mulighed for at forrette nødtørft og strække benene, kørte bussen videre i den landlige del af Ishøj, men mod bylivet og en kold øl og en kop kaffe.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?