22. september 2020
Skolens flagstang var blevet væltet sammen med de fem bygninger, derfor måtte flaget hænge ud af vinduerne. Foto: Søren Schaadt Larsen
gallery icon

Se billedserie

Skolens flagstang var blevet væltet sammen med de fem bygninger, derfor måtte flaget hænge ud af vinduerne. Foto: Søren Schaadt Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ådalens Privatskole har indviet nye lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ådalens Privatskole har indviet nye lokaler
Sydkysten - 16. september 2020 kl. 05:05
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Eleverne på Ådalens Privatskole i Ishøj kunne for nyligt tage hul på et nyt skoleår, samtidig med at de kunne indvie en ny bygning.

- De har glædet sig til at få de nye lokaler. Det har været meget tiltrængt, lød det fra en forælder, der lige havde fotograferet sit barns første skoledag efter sommerferien.

Alle skolens elever samlede sig ved den nye hal, hvor skoleleder Henrik Langer Carlsen tog i mod og fortalte lidt om de projekter, som er blevet udført hen over elevernes sommerferie:

- Der er sket meget. Vi har fjernet fem bygninger - og som vi lovede jer, fik vi alt personalet med ud, inden vi gjorde det, lød det fra skolelederen inden der blev sunget en sang.

Efter fællessangen fik skolens yngste elev, Elias, og skolens ældste elev, Bertram, lov til at klippe snoren ind til den nye bygning. Her får privatskolen nu en sportshal, lokaler til skolens overbygning, skolens administration og lærerfaciliteter.

Klappet ind
Efter snoren var klippet fik hele 6.a lov til at gå ind ad den nyåbnede dør, mens resten af eleverne klappede. Herefter blev resten af klasserne klappet ind, hvorefter den nye bygning blev taget i brug for første gang.

- Vi manglede en sportshal. Vi havde ikke de samlingsfaciliteter til større forsamlinger. Samtidig var flere af vores gamle bygninger slidt ned og brugt op. Derfor fjernede vi de fem bygninger og byggede det her, siger Henrik Langer Carlsen.

- Det står meget mere mål med den måde, vi driver undervisning på. For eksempel hvis vi skal sætte en musical op, holde en morgensamling for hele skolen, eller nogle elever skal vise noget til resten af eleverne, så har vi nu den mulighed i hallen. Det kan også være højtider, som vi skal fejre i fællesskab, siger Henrik Langer Carlsen. Han glæder sig over, at det er topmoderne faciliteter, skolen nu kan tage i brug.

- Vi har slået mange fluer med et smæk, siger Henrik Langer Carlsen.

En flue, som de ikke kunne tage med i det smæk, var en ordentlig indvielsesfest. Denne morgen var det kun eleverne, der var med. Selv forældrene blev sendt væk inden ceremonien begyndte.

- Vi har en større fest til gode. Vi vil meget gerne fejre det med forældrene, politikere, bestyrelsen, eleverne, lærerene og naboerne samlet, og der må vi vente lidt, siger han og henviser til coronaen, som sætter sine begrænsninger.

Ådalens Privatskole har 440 elever fra 0. til 9. klasse, de tog med indvielsen hul på et nyt skoleår.

Har debatten om sexisme taget overhånd?