28. maj 2020
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 56-årig spritbilist kørte ind i holdende bil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

56-årig spritbilist kørte ind i holdende bil
Sydkysten - 15. maj 2020 kl. 14:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En politipatrulje rykkede torsdag den 14. maj kl. 14.12 til en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Holbækmotorvejen ved Vallensbæk. En 67-årig kvindelig bilist havde holdt for rødt i et kryds, hvor en 56-årig mandlig bilist påkørte hende bagfra. Ingen kom til skade, og manden blev skønnet alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel. Han blev kørt til politigården i Albertslund til blodprøver, og erkendte sigtelsen i øjeblikket.

Spirituskørsel koster dyrt
Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægt og promillestørrelse. Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner. Promiller fra 0,5 til 1,2 udløser en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mistes førerretten straks. Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter skal man tage - og betale for - kørekort helt forfra. Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Straffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Hvis du tidligere har en dom for narkokørsel og efterfølgende kører spirituskørsel, vil det blive betragtet som værende anden gang du kører spirituskørsel.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?