17. oktober 2021
Mange børn var en del af kolorit. Pressefoto
Mange børn var en del af kolorit. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 400 børn fik sat kolorit på læselysten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

400 børn fik sat kolorit på læselysten
Sydkysten - 23. september 2021 kl. 05:51

For første gang nogensinde har Greve Bibliotek afholdt billedbogsfestivalen Kolorit for kommunens allermindste børn i dagplejen, vuggestuer, børnehaver og for børnefamilier.

I alt har over 400 børn mødt illustratorer og forfattere af billedbøger, der har læst højt, lavet kreative aktiviteter, koncerter og meget andet. Festivalen Kolorit har åbnet litteraturen og biblioteket op for Greve Kommunes allermindste børn.

- Det er en god dag det her, sagde et af børnene fra Børnehaven Prinsesseparken efter at have hørt om og tegnet dyr sammen med den finlandssvenske illustrator og forfatter Linda Bondestam på Greve Bibliotek. Oplevelsen med billedbøger sår de første frø for en spirende læselyst senere i livet.

- Kolorit lærer børnene, hvad en bog er, og hvordan de læser den. De lærer også, hvad litteraturen er, og hvordan den kan skabe rum for fantasi, leg men også for samtale om tanker og følelser, fortæller børnelitteraturformidler Kirstine Marie Riis-Westergaard, som er en del af projektgruppe, der også består af Tine Schouboe Stavnem og Sara Malene Meizner.

De står bag det nye initiativ på Greve Bibliotek.

Derfor er det vigtigt, at også de allermindste besøger biblioteket og får styrket læselysten, før de selv kan læse. Mange daginstitutioner har også taget imod bibliotekets nye tilbud.

- Det er noget helt specielt at komme ned på biblioteket med børnene. Børnene husker historien, fordi det er noget vi har taget ud og oplevet sammen, udtaler Rikke Janum Sode og Maiken Wriedt, pædagoger fra Børnehaven Vesterbo.

Det pædagogiske personale i daginstitutionerne har både deltaget i en faglig temadag, hvor de har arbejdet kreativ med billedbøger og besøgt biblioteket med børnene under festivalen.

Tanken med Kolorit er, at børn møder litteraturen før skolestart - et møde uden forventninger og præstationspres, som skaber et fællesskab og lyst til litteratur, uanset hvilket forudsætninger man har.

- Børn i Greve Kommune skal føle sig hjemme på biblioteket. Når vores børn er på fornavn med bibliotekaren, bliver de en del af et fællesskab med lyst til at læse og viden i uendelige mængder. Det giver børn bedre forudsætninger for at få en uddannelse. Og flere muligheder i livet, siger Anne Marie Lyduch, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Greve Kommune.

Flere børn har allerede genbesøgt biblioteket sammen med deres forældre, og hilst på bibliotekarerne. Greve Bibliotek ser frem til at gentage Kolorit til næste år og skabe flere litterære oplevelser til Greve Kommunes yngste børn og deres pædagoger.

Rejser du til udlandet i år?