19. juni 2021
Atli Einarsson, administrerende direktør i DHL Express. PR-foto
Atli Einarsson, administrerende direktør i DHL Express. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Som team er vi stærkere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Som team er vi stærkere
Sydkysten - 06. juni 2021 kl. 13:19

vallensbæk: DHL er det største internationale logistikfirma i verden med placering i 220 lande og med over 500.000 medarbejdere verden over. I Vallensbæk ligger DHL Express Denmark med 660 medarbejdere, og herfra sendes pakker rundt til hele verden. I Vallensbæk ligger DHL Express Danmark, og her er mennesket og medarbejderen nøglen til succes. Det er også årsagen til, at virksomheden har vundet flere priser gennem årene, og at både ledere og medarbejdere sætter pris på deres arbejdsplads.

- Jeg har arbejdet her mere end halvdelen af mit liv, så DHL er en meget stor del af mig , og jeg er meget stolt af virksomheden og af at være en del af den. Jeg startede som DHL-kurer i Island for 24 år siden, og i dag er jeg administrerende direktør for DHL Express i Danmark. Det fortæller ret meget om virksomheden - vi udvikler mennesker og giver dem muligheder. Det er fantastisk, at du kan få lov til at vokse sammen med virksomheden. Og jeg er altså ikke nogen undtagelse, siger Atli Einarsson, administrerende direktør i DHL Express.

Atli har mange historier og minder med sig fra DHL, men især én episode rører ham særligt:

- En dag kom en forsendelse meget sent ind, og det var en rigtig vigtig en, der skulle nå frem, hvis ikke det skulle få konsekvenser. Vi kom i kontakt med vores kollegaer i Tyskland, hvor en mand sprang til og kørte i otte timer for at få pakken frem. Når mennesker gør sådan nogle ekstraordinære ting, så husker du det.

Prisvindende virksomhed
Hos DHL er mennesket og medarbejderen nøglen til succes, og de ser på hele teamet 'as one', som er den engelske term, de ofte bruger om det teamwork, der er i virksomheden.

- Som team er vi stærkere. Vi kigger altid på den feedback, vi får fra vores medarbejdere og ser, hvordan og hvor vi kan forbedre tingene. Det er vores mindset, og der er rigtig meget arbejde i det - det sker ikke bare i løbet af en nat. Vi prøver at se på, hvordan vi kan forbedre os selv for at få den kultur, vi ønsker, og så ser vi på fejl som muligheder, der kan vokse, fortæller Atli.

Det har vist sig at være den helt rigtige arbejdsgang og det helt rigtige fokus, for i marts 2021 kom DHL endnu engang i top tre, da 'Great Place To Work' kårede Danmarks bedste arbejdsplads 2021. Ikke nok med det vandt DHL også specialprisen 'Bedste Arbejdsplads til Inklusion', og det er en pris, der har en helt særlig betydning for Atli og virksomheden.

- Prisen betyder rigtig meget for os. Vores mantra har altid været, at vi respekterer hvert enkelt menneske, som arbejder hos DHL. Som DHL-medarbejder bliver du en del af familien. Vi gør alt for at få og give social respekt, siger Atli og fortsætter:

- Jeg og vi føler os meget ydmyge over at vinde sådan en pris. Det er en utrolig anerkendelse og et bevis på, at vi bevæger os i den rigtige retning. Prisen giver os et kæmpe boost og opmuntrer os til at fortsætte i samme retning. DHL's medarbejdere kan føle sig meget stolte, og de har lov til at være lige præcis dem, de er.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?