21. september 2021
Katrine Andersen ejer Estate Greve med sin mand Kim. Det går strygende med at få solgt boligerne, der ofte bliver solgt til over udbudsprisen. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Katrine Andersen ejer Estate Greve med sin mand Kim. Det går strygende med at få solgt boligerne, der ofte bliver solgt til over udbudsprisen. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Juni var formidabel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Juni var formidabel
Sydkysten - 29. juli 2021 kl. 14:31
Af Janus Spøhr

Hjemmearbejde, isolation og begrænset fysisk kontakt med andre mennesker. Corona har haft mange negative konsekvenser for danskerne, men for boligejere har den ført noget godt med sig.

Priserne i Greve Kommune er nemlig steget det seneste år. Ifølge Estate i Greve er stigningen på 15 procent.

- Det går rigtig godt. Markedet er godt i øjeblikket, og udbuddet er meget lille sammenlignet med tidligere år. Det er et udtryk for, at boligerne bliver solgt meget hurtigt, siger Katrine Andersen, der er medejer af Estate på Greve Strandvej.

Samme melding kommer fra Nybolig i Greve.

- Juni var formidabel. Juli plejer at være stille, men det har den ikke været i år, selvom den ikke helt kan måle sig med den seneste måned, siger Mariann Trolledahl, der er ansvarlig indehaver af Nybolig i Greve.

Stor interesse
Hos Estate ligger salgsprisen ofte højere end udbudsprisen, fordi interessen er så stor.

- Der er mange købere fra København. En del er yngre, der har solgt deres bolig og nu leder efter noget større. Vi oplever, at mange unge har en stor købekraft, siger Katrine Andersen.

Hun og Mariann Trolledahl nævner kystlinjen, nærheden til offentlig transport og stisystemerne til for eksempel skoler som noget, der er efterspurgt blandt yngre købere.

- Greve er en ret harmonisk kommune, når man kigger på sammensætningen af borgerne. Der er en naturlig rotation, hvor nogle villaejere bliver ældre og gerne vil have noget andet. Det gør så plads til unge, siger Katrine Andersen.

Godt tidspunkt
Når man spørger Mariann Trolledahl, hvorfor det går så godt med at sælge boligerne i Greve, peger hun på, at coronaepidemien har en betydning. Mange familier har nemlig haft meget tid derhjemme de seneste halvandet år. Det har givet ekstra meget tid til at tænke over boligsituationen og givet lidt flere penge på lommen end normalt, fordi udgifterne til rejser er sparet.

Der bliver især kigget på etplanshuse i god stand, når potentielle købere henvender sig til hende.

- Førstegangskøberne vil gerne have noget nyrenoveret. De vil gerne have stort køkkenalrum og tre-fire værelser og rigtig gerne i et plan. Det gælder både unge og de lidt ældre. Der er også familier, som køber et gammelt hus og river det ned for at bygge et nyt hus, siger Mariann Trolledahl.

Hvordan forventer du udviklingen resten af året?

- Jeg tror, det vil være nogenlunde status quo i forhold til niveauet nu. Måske vil markedet være en lille smule faldende, men niveauet har også været ekstremt den seneste tid. Nu nærmer vi os en hverdag, hvor familier bruger penge og tid på at rejse i stedet for at have ekstra tid til at kigge på boliger, siger Mariann Trolledahl.

Katrine Andersen har svært ved at spå om fremtiden, men regner med et stabilt marked i de kommende måneder.

- Gør man sig tanker om at sælge, ville jeg hoppe på vognen nu. Det er et godt tidspunkt at sælge, siger hun.

Synes du, at kommunen er der for dig?