Valgbutikken i Ishøj Bycenter sidste weekend var godt besøgt, og mange kom og spurgte til, hvorfor i alverden vi nu vælger at gå i valgforbund med Socialdemokraterne.
Lad os med det samme slå fast, at vi stadig er et borgerligt parti med borgerlige holdninger. Valgforbund og politiske holdninger er to forskellige ting. Vi har ikke ændret på vores værdier, holdninger og vores politik.
Det Konservative Folkeparti står for det samme, som vi altid har gjort. Valgforbundet handler mest af alt om muligheden for tillægsstemmer, og dermed muligheden for et ekstra mandat, når stemmerne til byrådet tælles op.
Til gengæld mener vi også, at hvis vi samarbejder med socialdemokraterne efter valget, så får vi mulighed for at gøre vores borgerlige stemmer, holdninger og værdier gældende i et lokalt byråd. Vi får medbestemmelse og mulighed for at påvirke den lokale politik i en positiv, borgerlig retning.
Det er konservative stemmer, der arbejder.
Uffe Andersen
Rasmus Boné Thom
sen
Marianne Ladegaard
Det Konservative Folke
parti, Ishøj
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her