19. november 2017
Pernille Beckmann (Venstre) og Niclas Bekker Poulsen (Socialdemokratiet) er to hovedpersoner ved kommunalvalget i Greve. De kæmper begge om borgmesterposten.
gallery icon

Se billedserie

Pernille Beckmann (Venstre) og Niclas Bekker Poulsen (Socialdemokratiet) er to hovedpersoner ved kommunalvalget i Greve. De kæmper begge om borgmesterposten.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF bliver nøglen til borgmesterkontoret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF bliver nøglen til borgmesterkontoret
Sydkysten kommunalvalg - 09. november 2017 kl. 13:23
Af Janus Spøhr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 19. november er det præcis fire år siden, at Greves borgere gik til stemmeurnerne og lagde stemmer til en alliance mellem Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre, som siden har siddet i den såkaldte flertalsgruppe med Pernille Beckmann (V) som borgmester.

Det store spørgsmål er, om den alliance også efter den 21. november vil sidde på magten i Greve.

Noget tyder på, at Dansk Folkeparti kan komme til at blive tungen på vægtskålen og afgøre, om borgmesteren fra 2018 skal hedde Pernille Beckmann (V), Niclas Bekker Poulsen (S), Brigitte Klintskov Jerkel (C) eller måske endda Liselott Blixt (DF).

I denne valgperiode sidder Venstre på ni ud af 21 pladser i byrådet, og det gør partiet til det klart største parti foran Socialdemokratiets fem pladser, så hvordan skal balancen tippe, når flertalsgruppen i alt sidder på 13 mandater? Den største mulighed for oppositionen er, hvis den formår at overbevise DF's spidskandidat Liselott Blixt om at skifte side. Landsledelsen i DF har lagt op til, at spidskandidaterne for partiet skal forsøge at samarbejde med S, hvis det er der, DF vurderes at have bedste muligheder for indflydelse.

Netop formanden for sundhedsudvalget, Liselott Blixt, både i Greve og i folketinget er qua sine mange tv-optrædener en kendt skikkelse. Samtidig har hun stor fokus på sundheds- og ældreområdet, og hun taler dermed mange af Greves borgeres sag. Når Blixt får ordet i byrådssalen, taler hun meget ofte om, at der skal være flere ældreboliger, og at borgere med en diagnose skal have bedre vilkår. Kendskabet og den agenda må ventes at trække en del stemmer, især blandt Greves ældre borgere. Det underbygges af, at partiet ved seneste folketingsvalg trak 26,9 procent af stemmerne i Greve og dermed blev det største parti i kommunen. Derfor må det ventes, at partiet trækker flere mandater end ved seneste kommunalvalg i 2013.

Stor DF-udskiftning
Partiets udfordring kan være, at der i denne valgperiode er sket en del udskiftning på partiets tre byrådssæder. Claus Engskov udgik på grund af sygdom og blev erstattet af Ina Birch ved årsskiftet. Hun meldte sig i sensommeren ud af partiet på grund af uoverensstemmelser med Liselott Blixt. Kort forinden lød nogenlunde samme besked fra det tredje byrådsmedlem, Gert Poul Christensen, som overlod pladsen til Jørgen Gustavsen. Udskiftningen har fået nogle til at spørge, om Liselott Blixt har styr på sit parti, og om hun måske er for dominerende. Selv har hun afvist det. Partiet er desuden blevet udskældt fra dele af baglandet for at være for blødsødne over for flygtninge, som flere medlemmer mener, fylder for lidt i partiets lokale dagsorden.

Derfor kan det være, at nogle af DF's vælgere i stedet giver Nye Borgerlige chancen. Det forholdsvis nye parti stiller med Frank Danslev som spidskandidat, og han har boet i Greve i mange år og er en type, som med sin imødekommende personlighed, sammenholdt med partiets indvandrerkritiske politik, kan appellere til nogle DF-vælgere. Alligevel ventes det, at Dansk Folkeparti går frem.

Får DF flere stemmer, må det ventes at gå udover især Venstre. Ved folketingsvalget i 2015 fik partiet støtte fra knapt en fjerdel af borgerne. Derfor er det oplagt at tænke, at DF tager et par mandater fra Venstre, som må formodes at få svært ved at komme i nærheden af seneste kommunalvalgs resultat på over 36 procents opbakning. Borgmesterpartiet har tre stærke kort i Pernille Beckmann, Morten Dahlin og Per Lund Sørensen, som ved seneste kommunalvalg trak henholdsvis flest, tredjeflest og femteflest personlige stemmer af samtlige kandidater i kommunen.

Skolelukning i fokus
Partiet kom dog noget i modvind i Hundige, da det sammen med de andre partier i flertalsgruppen besluttede at lukke Tjørnelyskolen med udgangen af det nyligt afsluttede skoleår. Over 6000 borgere afleverede stemmer mod lukningen, men flertalsgruppen stod fast på beslutningen med begrundelsen, at en renovering af den slidte skole var for dyr, og at pengene i stedet skal gå til at renovere kommunens andre skoler, som også trænger til et besøg af en håndværker. Det sidste er alle partier i byrådet i øvrigt enige om. Derfor har V, LA og DF også ved de seneste budgetforlig afsat et trecifret millionbeløb til forbedring af faciliteterne. Netop efter det seneste budgetforlig fik LA, DF og V kritik for igen at lave en smal budgetaftale uden deltagelse af halvdelen af partierne i byrådet. Et smart træk i budgetaftalen var dog, at flertalsgruppen afsatte penge til flere pædagoger, som udover, at det selvfølgelig er blevet vurderet af de tre partier til at være nødvendigt, også imødekommer et ønske fra især Enhedslisten og Socialdemokratiet om flere pædagoger.

Liberal Alliances Henrik Klem Lassen har repræsenteret partiet som den eneste i dette valgår, og han har især talt LA's mærkesager om lavere skat, mindre kommunalt tilskud til Portalen og mindre bureaukrati. Partiet fik otte procents tilslutning ved folketingsvalget for to år siden, hvilket var en firedobling af partiets tilslutning to år forinden ved kommunalvalget.

Det åbner op for, at LA med en valgkamp, hvor partiet markerer sig på sine mærkesager, kan få et ekstra mandat, som også er partiets målsætning. Det går generelt godt for erhvervslivet i Greve Kommune, som i flere undersøgelser er blevet fremhævet for sin evne til at skabe arbejdspladser. Det er søde fakta i både Venstres og Liberal Alliances vælgeres ører.

C og S samarbejder
Laver vi et sideskifte til det, man kan kalde mindretalsgruppen, lander vi hos Enhedslisten. Her repræsenterer Enhedslistens Carsten Oddershede den yderste venstrefløj. Han har taget skeen op på det økonomiske område og siger åbent, at han vil have højere skat for at undgå, at Greve skal låne penge til skolerenoveringerne, højere normeringer og flere kommunalt ansatte, som partiet kæmper for. Ønsket om højere skatter deler vælgerne, men umiddelbart ser det ud til, at partiets mærkesager, der blandt andet også går ud på at forbedre naturområderne i Greve, er nok til at sikre genvalg. Spændende er det i øvrigt, at EL har indgået valgforbund med SF og Alternativet. Ved seneste kommunalvalg skubbede Enhedslisten SF ud, men nu kan samarbejdet måske være med til at sikre venstrefløjen et mandat mere, selv om hverken Alternativet eller SF fik særligt stor opbakning fra vælgerne ved folketingsvalget i 2015.

Socialdemokratiet har meldt ud, at det går efter at føre Niclas Bekker Poulsen til bordenden som borgmester. Det kræver støtte fra Det Konservative Folkeparti, som også går til valg på at sikre sig borgmesterposten til spidskandidat Brigitte Klintskov Jerkel. De to partier har, modsat landspolitisk, været meget tæt allierede i flere af de store slagsmål i byrådet. Mest tydeligt er det på skoleområdet, hvor begge partier kæmpede indædt for at sikre Tjørnelyskolens eksistens. Samtidig ønsker begge partier forbedrede arbejdstidsregler for kommunens lærere, så man får nemmere ved at tiltrække uddannede lærere. Da Greves borgere gik til valg i 2009, blev den konservative Hans Barlach borgmester med støtte fra SF og S. Partierne har åbent kritiseret den nuværende flertalsgruppes manglende evne til at sikre nogle brede budgetaftaler, og det kan være en dagsorden, som kan samle stemmer.

En udfordring i samarbejdet mellem C og S er boliger, som alle partier i byrådet er enige om, at der mangler i Greve. Dog ønsker Socialdemokratiet sammen med Enhedslisten flere almene boliger, mens C ikke er lige så stor fortaler for den boligform som den øvrige opposition.

Kigger man i krystalkuglen, og sammenholder man det med de seneste valg lokalt og nationalt, kan det se ud til, at C skal kæmpe for at beholde sine to mandater, mens Socialdemokratiet sandsynligvis går frem med et til to mandater.

Svært for lokallister
Tune Borgerliste og Borgerliberale stiller igen op til kommunalvalget. Ved seneste valg fik de to lokale lister ikke den store opbakning, og det ventes ikke, at de kommer ind. Tune Borgerliste skal i hvert fald håbe på meget stor opbakning, hvis det skal lykkes, da det er tvivlsomt, hvor mange fra kommunens øvrige byer, som vil lægge stemmer bag den ultralokale Tune-liste, mens Borgerliberales synspunkter sandsynligvis er dækket ind af Venstre og Liberal Alliance i særdeleshed. Derudover er der KristenDemokraterne, som stiller med Eva Guldfred. Partiet satser meget på børnepolitik, og den dagsorden deler mange af de større partier, og derfor ser det på forhånd svært ud for partiet at komme ind. Nationalpartiet stiller op for første gang i Greve, og partiet stiller med Zahid Shah, som politisk er et ubeskrevet blad. Derfor ser det ud til, at det bliver svært for Nationalpartiet at klemme sig ind i byrådet. Endelig er der Radikale Venstre, som stiller med to kandidater. Den ene er rutinerede Henrik Gliese Pedersen, som tidligere har været i byrådet, mens den anden kandidat er 19-årige Philip Neie. Begge går de til valg på at genoplive planerne om at skabe en decideret bymidte i Greve Midtby. Spændende bliver det, hvordan det forslag bliver modtaget lokalt, men det ser umiddelbart også svært ud for de radikale at komme ind.

Og så er det, at vi er tilbage ved kampen om borgmesterposten. Skal flertalsgruppen bestå af nye partier i den næste valgperiode, skal DF vælge nye samarbejdspartnere. Her er det interessant, at Liselott Blixt går mod en landsdækkende DF-tendens om at lave valgforbund med de borgerlige partier, som det ellers er tilfældet i 66 ud af de 96 kommuner, som Jyllands-Posten skrev i en artikel. Liselott Blixt udelukker ikke, at DF selv kan gå efter borgmesterposten, og sikkert er det, at hun ikke vil binde sig til nogen på forhånd. Umiddelbart ligner det, at hverken de liberale eller den anden fløj, den nuværende opposition, kan danne flertal uden at have DF med på vognen.

Dermed er det eneste sikre i Greve i forbindelse med det kommende kommunalvalg, at intet er sikkert. Det gør ikke 'knivenes nat', som valgnatten ofte kaldes, mindre spændende.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk