6. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Vores pendlere skal ikke have yderligere ventetid på perronen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Vores pendlere skal ikke have yderligere ventetid på perronen
Sydkysten debat - 22. maj 2020 kl. 11:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Os fra Solrød, Greve og Hundige bliver endnu en gang nedprioriteret.

Regeringen vil reducere antallet af S-toge fra ni til seks i timen.

Rigtig mange pendlere er dybt afhængige af den offentlige transport. Mange kender kun alt for godt at stå på stationen en kold og våd morgen, hvor der er forsinkelser på linjen. Det kan ske, men heldigvis kører der lige nu ni tog i timen, så ventetiden er tit ikke så lang.

Det ville jeg gerne have, at det blev ved med. Desværre ser transportminister Benny Engelbrecht anderledes på det.

Fra december vil der efter al sandsynlighed kun køre seks tog i timen. Det er problematisk, og jeg er uforstående overfor prioriteringen, da der by udvikles på strækningen - og regeringen har slået sig op på at være miljøbevidste - det hænger i min optik ikke sammen med at spare på den offentlige transport.

Ministeren må give en ordentlig forklaring på, hvorfor han ønsker at forringe vores offentlige transport.

Jeg synes på ingen måde, at vi fortjener færre tog, og selvom det skulle være tilfældet, så fortjener folk en ordentlig forklaring.

Brigitte Klintskov Jerkel,
byrådsmedlem i Greve

og folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?