6. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Udvikling af Mosede Fort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Udvikling af Mosede Fort
Sydkysten debat - 19. maj 2020 kl. 19:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg har den seneste tid modtaget en del spørgsmål om, hvad der skal ske med Mosede Fort. Senest spurgte Alex Mazzarolli i et læserbrev den 15. maj, hvornår der kommer en ny restaurant og andre tiltag, der kan skabe mere liv omkring fortet.

Jeg er glad for at kunne sige til Alex og andre borgere, at planerne om udvikling af fortet er i fuld gang, og at Greve Museum har fremlagt et flot og realistisk skitseprojekt med en række tiltag, der kan gøre fortet til en endnu større attraktion.

Det glæder mig også, at et samlet byråd bakker op om projektet, der blandt andet indeholder et nyt besøgs- og læringscenter, som skal tilføre fortet nogle centrale funktioner. Det gælder ankomstområde, garderobe, butik, café, toilet samt et event- og særudstillingslokale. Dertil har vi i byrådet også et ønske om, at der kommer en ny restaurant med tilknytning til fortet.

Selv om jeg gerne så, at vi kom hurtigt i mål med projektet, så er det desværre ikke noget, der sker over natten. Projektet kræver nemlig blandt andet, at kommunen kan få medfinansiering fra fonde. Målet er dog, at vi i 2020 kan få en samlet finansiering på plads for projektet, så vi kan komme i gang med at udnytte fortets potentiale.

Pernille Beckmann (V)
Borgmester i Greve Kommune

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?