Rikke Madsen
Rønnebærkæret 26
2670 Greve
Handicappede borgere og deres pårørende ønsker, at Byrådets nytårsforsæt indebærer øget retsikkerhed, at sikre en lovlig og ikke mindst en værdig sagsbehandling i 2021.
Borgmesteren udtrykker, at vi har en både lovlig og værdig sagsbehandling i Greve kommune.
En hvilken som helst virksomhed ville reagere prompte på at have fejl i omegnen af 2 ud af 3 sager. Dette svarer til fejlprocenten på børnehandicapområdet i 2019 i Greve kommune, hvor omgørelsesprocenten er på 66% for 2019.
Hertil kommer et mørketal med fejl i lige så mange sager, som ikke bliver indklaget af borgeren, oplyser Ankestyrelsen.
Selve fejlprocenten viser helt nøgternt den manglende lovlighed i sagsbehandlingen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af Greve kommunes sagsbehandling, som også trænger til et massivt løft.
Greves borgeres tillid til sagsbehandlingen og deraf afgørelserne hænger i en tynd tråd, når både lovligheden og værdigheden i sagsbehandlingen er fraværende, og alvoren af dette ikke er erkendt af Greves Borgmester.
Vi er mange borgere, som gerne vil indgå i en værdig drøftelse af handicapområdet i Greve kommune i det nye år, og vi glæder os til at blive indbudt til dialog.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her