16. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Rekordfå indbrud må ikke blive en sovepude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Rekordfå indbrud må ikke blive en sovepude
Sydkysten debat - 14. april 2021 kl. 10:48

Af Brigitte Klintskov Jerkel
Medlem af Folketinget og Greve byråd for Det Konservative Folkeparti

Sidste år så vi færre indbrud end i mange år. I tråd med at vi mere eller mindre var limet fast til bopælen, havde indbrudstyve enormt svære arbejdsbetingelser.

Antallet af tyverier var sidste år rekordlavt, men alligevel går vi i Det Konservative Folkeparti stadig ind for mere nærpoliti, bedre samarbejde mellem borger og politi samt hårdere straffe til kriminelle. Hvorfor så det, tænker du måske - antallet af tyverier var jo rekordlavt? Jo, det gør vi fordi, vi ikke tror, at tyvene er gået på pension, selvom det kunne være fantastisk. Den netop overståede påskeferie giver os desværre ret.

Vi er nemlig blevet ramt af en regulær indbrudsbølge her på Sydkysten, da mange var væk fra hjemmet i påsken. Jeg mener, det understreger nødvendigheden af et styrket nærpoliti og bedre samarbejde. For vi kan ikke se på, mens tyvene giver den gas. En ting er selvfølgelig de materielle ting, som bliver stjålet, det er irriterende og særligt, hvis noget har affektionsværdi - men noget helt andet er den følelse af, at der har været fremmede der, hvor vi føler os tryggest nemlig i vores eget hjem. Heldigvis var vi med politiforliget i december med til at sikre, at der igen kommer en nærpolitistation i Greve, og senest er der blevet lavet et tæt samarbejde mellem Politi og Trygfonden i lokalområdet. Det ser jeg frem til, for påskedagene har vist behovet for en fortsat tryghedsskabende indsats.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?