Hans Kristiansen
SF i Greve
Min selvtillid har lidt et mindre knæk. I lang tid har det været min opfattelse at jeg skriftligt og mundtligt kunne udtrykke mig forståeligt. I sagen om udvikling af Hundige øst er det imidlertid ikke lykkes mig at forklare venstres Marc Genning, hvad der er gået galt for Greves byråd. Det har i årevis ligget klart, at arealet skulle bebygges. Spørgsmålet har været hvordan og hvor meget. Min pointe, som jeg har forsøgt at udtrykke, er fortsat, at byrådet skulle have udskrevet en offentlig byplankonkurrence baseret på byrådets visioner samt indtrykkene fra markvandringerne i 2018. De indkomne forslag skulle efterfølgende udstilles for Greve borgere. Derefter kunne byrådet efter en vejledende afstemning vælge et vinderforslag, der så
kan danne rammen for de senere lokalplaner. På den måde kan området udvikles på en sammenhængende og funktionsdygtig måde, der er jo tale om et meget stort projekt, som vil dominere området i mange år frem. Nu er der to byggeselskaber, der hver for sig skal præge den kommende udvikling. En sammenhængende helhedsplan havde været på sin plads.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her