4. august 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Integration er et personligt ansvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Integration er et personligt ansvar
Sydkysten debat - 21. juli 2021 kl. 06:52

Simon Østergaard
Kandidat for Venstre i Greve ved kommunal og regionsrådsvalget 2021

Vi skal tale op til mennesker. Vi har i alt for mange år været vidner til, at kommuner har forsøgt at påtage sig ansvaret for menneskers integration. Min påstand er, at når det lykkedes for mange, er det fordi folk selv påtager sig ansvaret for deres integration.

Vi har et system, som i alt for høj grad taler ned til mennesker. Der skal gøres op med den tilgang, hvor man bliver mødt med besked om, hvilken form for passiv forsørgelse man kan få. Man skal naturligvis møde med forventningen om, at man forsørger sig selv og sin familie. Alt andet kvæler det personlige ansvar og det binder mennesker til et liv udenfor fællesskabet, i hænderne på systemet. Det er ikke en ordentlig måde at behandle folk på.

I Greve har vi uomtvisteligt nogle integrationsudfordringer. Det skal vi ikke acceptere. Vi skal turde stille krav til, at folk selv påtager sig ansvaret for deres integration. Integration sker på arbejdspladser, i vores fantastiske lokale foreningsliv, i vores skoler og i vores daginstitutioner. Ikke på Kommunen.

Vi skal turde tro på mennesker.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?