10. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Granhaugen - Åh, jo!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Granhaugen - Åh, jo!
Sydkysten debat - 24. juli 2020 kl. 14:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man skal lægge ryg til meget i politik.

Socialdemokraterne ved udmærket godt, hvorfor jeg følte mig nødsaget til at fremsætte forslag om en "ansøgning om en tilladelse til at køre over den sydligste del af Granhaugen i forbindelse med kommunale arbejder, herunder strandrensning". I Greve er vi hjemsøgt af stinkende råddent tang, og alle er interesseret i, at stranden bliver holdt ren i det mindste i badesæsonen. Problemet har de sidste to år været, at kun ganske få borgere har trukket læsset og er blevet belemret med al tang fra hele kommunen og alle generne derved. Det er ikke rimeligt, derfor har vi søgt at fordele generne i kommunen. Derfor har man i Center for Teknik og Miljø i samarbejde med Strandlauget undersøgt en række steder for mulighed for samleplads og bortkørsel. Valget faldt på fire pladser, der er kommunalt ejede, Aktiestykket i Karlslunde, Mosede Fort, Stejlepladsen i Mosede og ved Greve Badehotel, da de fleste af de andre muligheder, heriblandt Granhaugen, blev afvist. fordi det er beskyttet natur. Alle pladserne blev godkendt af Teknik og Miljøudvalget, hvor Heidi Jacobsen og Mikkel Witthøft selv sidder, i november 2019.

Efterfølgende løb Greve Kommune ind i en masse modvind og blev klandret for ikke at have undersøgt, om det var muligt evt. at få en dispensation til brug af Granhaugen.

Så det er ikke, fordi der er et ønske om at bruge Granhaugen, men fordi det var nødvendigt at få påvist, om det var muligt eller ej, at dette forslag blev fremsat. Jeg arbejder anderledes end mine to kolleger i udvalget, når det drejer sig om naturen i Greve. Jeg har holdt møde med formanden for Danmarks Naturfredningsforening på Granhaugen, hvor vi har kigget på truede arter og naturpleje, og hvor vi har aftalt et fremtidigt samarbejde om, hvordan tangrensning kan lade sig gøre.

Rigge Nørmark
Byrådsmedlem
for Liberal Alliance.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?