4. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Forpligtende samarbejde har fordele

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Forpligtende samarbejde har fordele
Sydkysten debat - 22. maj 2020 kl. 13:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 2007 har det forpligtende samarbejde været en realitet. Ishøj har taget sig af genoptræning, det specialiserede socialområde, specialundervisning samt natur- og miljøområdet, mens Vallensbæk har taget sig af job indsatsen for begge kommuners ledige.

13 års forpligtende samarbejde har medført større faglighed i områdernes opgaveløsning og har givet økonomiske stordriftsfordele, bl.a. fordi opgaverne har kunnet løses af én kommune, frem for i 2 kommuner. De administrative medarbejdere i begge kommuner har dedikeret taget godt hånd om opgaverne, til gavn for begge kommuners borgere. Det politiske samarbejde mellem kommunerne har imidlertid haltet en del, i forhold til at tale fornuftigt og konstruktivt om samarbejdet.

At opgaverne skulle blive bedre løst, blot fordi man ophæver det forpligtende samarbejde, giver ikke mening. - Opgaver, der fagligt er blevet løst tilfredsstillende under det forpligtende samarbejde, bliver ikke bedre løst af, at man blot ophæver det forpligtende samarbejde. Det bliver derimod samlet set dyrere.

At der nu skal anvendes ekstra skattekroner i kommunerne, fordi man ønsker at løse de forpligtende samarbejdsopgaver enkeltvis, udelukkende fordi man politisk ikke kan tale sammen? - Det er ikke rimeligt!

Det er vel mere rimeligt, at der skabes en stærkere sammenhæng mellem det politiske ansvar i kommunerne, således at udførelsen af indsatsen og dens resultater styrkes.

Det forpligtende samarbejde mellem Vallensbæk og Ishøj har sine fordele og bør ikke ophæves på baggrund af "fnidder" på det politiske niveau.

Ole Beckmann (V)
Medlem af byrådet i Ishøj

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?