26. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Foreningsdanmark i krise?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Foreningsdanmark i krise?
Sydkysten debat - 25. oktober 2020 kl. 09:55

Nej, trods corona synes jeg foreningsdanmark i den grad blomstrer i Greve. Tager det ansvar det bør og mere til.

Fra min erfaring som aktiv leder i en forening tilhørende Greve Idrætscenter, ser jeg nogle foreninger, der i den grad tager ansvar, integrerer børn/unge og får dem til at vokse.

Jeg har en kæmpe respekt for alle de frivillige trænere og ledere, der bruger deres tid på deres egne og andres børn. Vi snakker mange timer, hver evig eneste uge året rundt.

I denne tid med corona, har vi set et frafald i nogle af foreningerne. Nogle forældre har mistet deres arbejde og har ikke råd til deres børns aktiviteter. Andre er nervøse for corona og større forsamlinger.

Jeg vil bare sige, den indsats, jeg ser, foreningerne gør for at forebygge og undgå smitten, den er kæmpe stor, der bliver afsprittet og rengjort til den store guldmedalje. Grupper bliver holdt hver for sig for at sikre sig for minimal smittespredning.

Mht. hvis der er økonomiske udfordringer i den enkelte familie, så har Broen (https://broen-danmark.dk/greve), der kan give en håndsrækning til kontingent. Disse børn/unge er mindst lige så velkommen som alle andre ude i foreningerne.

Men det er vigtigt, at børn og unge kommer ud til foreningerne. De giver både et mentalt og fysisk boost, og børn og unge får et større overskud i deres travle hverdag.

Så en opfordring herfra, tag ud og meld jer ind i jeres lokale fodbold-, håndbold-, badminton-, gymnastik- eller atletikklub og støt dem i denne tid. Mange mangler medlemmer og har derfor en stram økonomi.

Ronni Mark Nielsen
Skovbominde 71

Greve
Kandidat for Venstre i Greve til KV21

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?