24. maj 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: En dyr affære

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: En dyr affære
Sydkysten debat - 06. maj 2019 kl. 10:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det politiske parti Stram Kurs' ønske om opstilling til Folketinget er en stor mundfuld for mange danskere. Partiet vil bl.a. forbyde islam og have Danmark ud af EU.

For at understrege ytringsfriheden har partiet demonstreret mod Islam. Afbrænding, indbinding i bacon og kast med Koranen har været dråben, der har fået bægret til at flyde over.

Det minder om at gå over til en større gruppe i skolegården og råbe, at de er nogle idioter og så forvente, at gårdvagten redder dig. Det skaber opmærksomhed, "bål i gaden" og panderynker hos skoleledelsen.

Vores retssamfund er naturligvis forpligtet til at passe på alle - også dem, som ytrer sig kritisk. Justitsministeriet har oplyst, at fra 2018 og til dags dato har politiets arbejde med beskyttelse af Stram Kurs' formand kostet staten 24 mio. kr.

Det er demokratiet, når det er bedst - at alle kan stille op til Folketinget ved at agitere og samle underskrifter. Jeg mener, at Stram Kurs' metode til at blive landskendt på er på grænsen til det rimelige og meget dyr for dig og mig.

Hvis de indsamlede underskrifter bliver godkendt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, kommer partiet på stemmesedlen.

John Wennerwald
Regionsrådsmedlem og byrådsmedlem i Solrød for Socialdemokratiet