17. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Dobbelt forkert!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Dobbelt forkert!
Sydkysten debat - 03. november 2017 kl. 15:54

Jeg er glad for, at Grundejernes Jan Færch erkender, at det var manipulerende, når han fortalte om ejendomsskattestigninger uden samtidig at fortælle, at det såkaldte skatteloft har givet os alle en rabat.

Men jeg er også nødt til at påpege, at det er forkert, når selvsamme Jan Færch videre skriver, at det faktum, at Solrød har ramt skatteloftet, betyder at vi vil opleve markante skattestigninger over de kommende fire år - det er dobbelt forkert.

Solrød er fortsat beskyttet af skatteloftet. Men da solrødborgerne i dag betaler ejendomsskat af deres fulde grundværdi, så er der ikke mere opsparet stigning i vente.

Solrød beskyttes også af den i år vedtagne boligskatteaftale, som træder i kraft i 2021. Aftalen siger direkte, at eventuelle stigninger i ejendomsskatten frem til 2021 ikke skal betales, men indefryses, og først skal afregnes af provenuet ved boligsalg.

Aftalen siger også, at ingen ved den nye aftales ikrafttrædelse i 2021, vil skulle betale mere end i dag, og at eventuelle fremtidige stigninger indefryses, og først skal afregnes af provenuet ved boligsalg.

Fakta er, at den ejendomsskat Solrød borgerne skal betale i 2018, 2019, 2020, 2021 osv. vil være den samme ejendomsskat, som de betaler i dag.

Ivar
Haugaard-Hansen (V)
Byrådsmedlem i Solrød

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?