Leif Nielsen
Gersagervej 6
2670 Greve
Da regeringen og Kommunernes Landsforening havde lavet aftale om, at kommunerne skulle spille en større rolle i smitteopsporingen, så mente Pernille Beckmann at det burde ikke være en kommunal opgave, så det ville Greve Kommune ikke deltage i.
Da smittetallet i Ishøj steg voldsomt, var Pernille Beckmann hurtigt ude og sige, at Ishøj Kommune ikke gjorde nok.
Det sagde hun mens Greve havde det 3. højeste smittetal !
Så gik der nogle dage, så besluttede Pernille Beckmann, at Greve Kommune alligevel kom med i smitteopsporingen.
Så hørte vi her torsdag morgen i radioen, at Pernille Beckmann udtalte at den kommunale testindsats i Greve ikke kunne komme i gang pga af manglende centrale retningslinjer. Hun sagde, at regeringen bare holdt fine pressemøder, men der kom ingen retningslinjer til kommunerne.
Men hov, var det ikke netop retningslinjen om kommunal smitteopsporing, som Pernille Beckmann ikke ville følge for en uge siden?
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her