28. oktober 2020
Den grønne omstilling er temaet, når Klima og Energigruppen holder workshop om EU's klimapolitik torsdag 22. oktober. Foto: Peter Andersen
Den grønne omstilling er temaet, når Klima og Energigruppen holder workshop om EU's klimapolitik torsdag 22. oktober. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Workshop om EU's klimapolitik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Workshop om EU's klimapolitik
Stevns - 13. oktober 2020 kl. 20:27

Klima- og Energigruppen indbyder til en aften med debat om EU's klimapolitik. Arrangørerne kalder det en workshop og lægger dermed op til en snak deltagerne imellem om, hvad de store linjer på europæisk plan betyder lokalt. Det foregår torsdag 22. oktober kl. 18.30-21 på Frivillighedscentret i Hårlev.

Birgit Smedegård fra Klima- og Energigruppen medgiver, at EU's klimapolitik godt kan synes som noget verdensfjernt.

- For hvad betyder det for os på Stevns? EU's politik betyder meget, da beslutningerne bliver omsat til dansk politik. Og sådan er det også med klimapolitikken. Danmark har allerede i 2015 tilsluttet sig Parisaftalen, hvor 192 lande har forpligtet sig på at arbejde for at holde den globale temperaturstigning under to graders stigning. Og nu har EU fremlagt New Green Deal - den nye grønne aftale. EU-kommissionens mål er, at udledningen af klimagasser i EU i 2030 skal være reduceret med mindst 50 procent i forhold til 1990-niveauet, og lige nu har EU-Parlamentet stemt for en 60 procent reduktion. Målet for et klimaneutralt EU er året 2050, siger Birgit Smedegård.

Det er udgangspunktet for workshoppen, hvor der kommer oplæg om den nye, grønne aftale fra samme Birgit Smedegård og fra Vanessa Buth, som er politisk medarbejder fra Vedvarende Energi.

Bagefter gives ordet til direktør Rasmus Jørgensen fra virksomheden Kalk, der vil fortælle om produktionen af bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi med brug af vedvarende energi og omtanke for miljø og medarbejdere. Det har blandt andet udmøntet sig i, at virksomheden er blevet vugge til vugge-certificeret.

Desuden vil der være oplæg om, hvordan Stevns Kommune kan indgå i samarbejdet i DK2020, hvor kommuner samarbejder om, hvordan de i partnerskaber kan opstille mål for, hvordan de bliver mere klimarobuste og klimaneutrale i senest 2050.

Af hensyn til forplejningen bedes interesserede tilmelde sig til workshoppen til Birgit Smedegård på mail: birgit@smedegaardolesen.dk.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk