19. september 2018
En borgmester, en guldsaks og en rød snor - og så fik Rødvig omsider sin sportshal.
gallery icon

Se billedserie

En borgmester, en guldsaks og en rød snor - og så fik Rødvig omsider sin sportshal.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Da Rødvig omsider fik sin hal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Da Rødvig omsider fik sin hal
Stevns - 25. august 2018 kl. 07:39
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var en festdag i Rødvig. Efter næsten et halvt århundredes kamp har havnebyen nu fået en sportshal - til glæde for byens borgere, idrætsforeningerne og eleverne på Stevns Friskole. Sydstevnshallen blev kort før kl. 18.30 fredag aften indviet, da borgmester Anette Mortensen med en kommunal guldsaks klippede det røde bånd til hoveddøren over, skriver DAGBLADET Stevns lørdag.

arrow Læs også: Rødvig Borgerforening: Tak til det politiske flertal

- Tak fordi I er kommet så talstærkt til stede, indledte hun sin tale til den store forsamling. Og der var mange, for Rita Siig fra Rødvig Borgerforening kunne oplyse, at alle 500 trykte sangblade var delt ud, og der var ikke flere til de sidst ankomne borgere.

Borgmesteren glædede sig over den nye hal, som hun selv i sin tid var imod, fordi hendes parti dengang mente, at pengene var bedre brugt på at skabe et levedygtigt alternativ til Stevnshallen i Store Heddinge, som er renoveringsmoden.

Anette Mortensen er i dag »rigtig tilfreds med det hele«, sagde hun.

- Det er jeg, fordi lokale ildsjæle har haft et tæt samarbejde med Stevns Kommune om hallen. Det har været til inspiration for hele kommunen og gav sidste år Stevnsprisen til arbejdsgruppen. I har grund til at være stolte af jeres arbejde.

Næste taler var formanden for Arbejdsmarked, Erhverv og Turismeudvalget, der også har hallerne som fagområde. Mikkel Lundemann Rasmussen roste borgerne i Rødvig for deres mod til at forfølge drømmen om en hal i byen.

- Cristiano Ronaldo blev ikke god fodboldspiller af at se godt ud, men ved at træne og træne og træne endnu mere. Det er på den måde, at haltiderne hurtigt bliver fyldt ud. Dette her er afslutningen på begyndelsen, og det er en rigtig god dag, sagde Mikkel Lundemann Rasmussen.

Sidste taler var formanden for Rødvig Borgerforening: Freddie Larsen, der talte på vegne af de mange lokale, der så brændende har ønsket sig en hal.

- Jeg håber, at vi allesammen i dag kan glæde os over den smukke hal, sagde han - måske med henvisning til den gruppe af borgere, der hen over sommeren har brugt kræfter på at få ændret hallens navn fra Sydstevnshallen, som der nu står på skiltet på facaden.

Freddie Larsen bebudede, at arbejdsgruppen bag hallen nu takker af og nedlægger sig selv. Det gjorde han med dette citat, som han bad forsamlingen lytte godt efter:

- Mange kunne have gjort det bedre. Alle kunne have gjort det anderledes. Men sådan har vi nu gjort det - og hvis vi ikke havde gjort det, var det måske aldrig blevet gjort.

arrow Få protesterede mod halnavnet
25. august 2018 kl. 10:49 Opdateret: kl. 22:49

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk