16. februar 2019
Idéer og nye samarbejder spirer altid frem, når partnerne er samlede, som her ved det første grundkursus efter relanceringen af partnerprogrammet i starten af 2018. Foto: Verdensarv Stevns
Idéer og nye samarbejder spirer altid frem, når partnerne er samlede, som her ved det første grundkursus efter relanceringen af partnerprogrammet i starten af 2018. Foto: Verdensarv Stevns
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verdensarv: Fordobling af antal partnere - flere skal til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdensarv: Fordobling af antal partnere - flere skal til
Stevns - 18. januar 2019 kl. 06:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Stevns Erhvervsråd og Verdensarv Stevns holder nytårskur 23. januar, så er det både for nuværende partnere, nye der gerne vil være med - og for de der blot er nysgerrige på partnerprogrammet.

arrow Læs også: Tre produkter får det blå stempel hos Verdensarv Stevns

Det er kun et år siden, at programmet for verdensarvspartnerne blev lanceret i en ny form, og i den sammenhæng er antallet af partnere fordoblet, skriver Verdensarv Stevns i en pressemeddelelse. Der er er dog stadig plads til flere, lyder det.

Naja Habermann, site manager i Verdensarv Stevns håber, der kommer nysgerrige og potentielle partnere med til nytårskuren:

- Det har været helt fantastisk at mærke energien og lysten til samarbejde blandt de mange og meget forskellige partnere, der har været samlet til de mange forskellige arrangementer det seneste år. Ja nærmest overvældende. Nu inviterer vi til nytårskur i håb om at flere har lyst til at være med, uanset om de har en virksomhed eller er en forening. Alle er velkomne.

Det har vist sig vigtigt med mange forskellige typer partnere, fordi alle har noget at byde ind med på hver sin måde. Forskelligheden kan noget særligt, derfor er det så vigtigt, at både spisesteder, overnatningssteder, men også kunstnere, detailbutikker, fødevareproducenter og ikke mindst frivillige foreninger af enhver slags vil være med.

Til nytårskuren er der fokus på, hvordan partnerprogrammet går fra de flotte ord om samarbejde til reelt at gøre noget sammen, uanset hvor forskellige man er. Partner og forretningsstrateg, Nille Skalts fra MäRK kommer og hjælper med netop det til nytårskuren. Hun arbejder dagligt med at rådgive virksomheder om fordelene ved at arbejde i helheder, hvor også ansvarlighed og bæredygtighed er naturlige elementer.

Nille Skalts holder oplæg og workshop på nytårskuren sammen med sin kollega Flemming Møldrup, kendt fra Kender Du Typen på tv. Han er ekspert i tendenser og forbrugeradfærd.

Hele arbejdet sker som en del af Unesco-arbejdet. For at få mere inspiration til det er et oplæg fra Annette Tenberg, der er koordinator for det Unesco-program de har på Møn: Man and Biosphere. Hun vil dele sin viden og sine erfaringer med udvikling og samarbejder på Møn.

Nytårskuren finder sted onsdag 23. januar, klokken 16.30 - 21.00 i Rødvig Ferieby. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Se mere på www.stevnsklint.org.

arrow Sådan fungerer produktcertificering
03. november 2018 kl. 11:17 Opdateret: kl. 17:06
arrow Salg af verdensarv-produkter kræver godkendelse
30. januar 2018 kl. 12:47 Opdateret: kl. 12:57
arrow Åbner for flere partnerskaber med Verdensarv Stevns
30. januar 2018 kl. 12:40 Opdateret: kl. 12:56

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk