23. juni 2021
Jimmi Larsen
Foto: Jimmi Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vanvidsbilist anholdt: Stjal bil og forsøgte at flygte fra politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vanvidsbilist anholdt: Stjal bil og forsøgte at flygte fra politiet
Opdateret 10. juni 2021 kl. 11:37
Stevns - 10. juni 2021 kl. 11:19
Af Henrik Fisker

En 19-årig mand fra Holte blev kort før torsdag middag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde med krav om varetægtsfængsling. Han blev sent onsdag aften anholdt af politiet mellem Klippinge og Strøby og sigtet for en række forhold, som politiet karakteriserer som vanvidsbilisme.

Sagen startede kl. 22.05, hvor en borger anmeldte, at en påvirket ung mand havde optrådt ubehageligt over for forbipasserende på Rødvig Hovedgade. Den unge mand havde desuden gået og taget i døren på flere parkerede biler. Da politipatruljen kom frem, var han gået fra stedet.

Kort efter kom der en anmeldelse om, at han nu var set ved Rødvig Station. Her hørte patruljen pludselig hørte en bil accelerere kraftigt. En bilejer fra Rødvig Hovedgade henvendte sig til patruljen, da hans bil netop var blevet stjålet fra carporten, hvor den havde holdt med nøglerne i. Patruljen så i det samme den stjålne bil køre ad Rødvigvej ud for Rødvig Kro i nordlig retning, så den satte efter bilen. Den stjålne bil kørte i høj fart ad Rødvigvej mod Lille Heddinge og stoppede ikke, selv om patruljebilen var i hælene på den.

Ved jernbaneoverskæringen på Rødvigvej syd for Store Heddinge var bommene nede, og signalet blinkede, da toget var på vej. Biltyven standsede ikke op, men kørte venstre om helleanlægget gennem bommene, så de blev beskadiget. Patruljen holdt tilbage for toget, som var på vej hen mod overskæringen.

Flugtbilisten fortsatte videre i høj fart ad Rødvigvej, som senere blev til Bjælkerupvej. I T-krydset ved Lykkebrovej kørte bilisten hen over en spærreflade og videre i modsatte side af vejen. En personbil, som kom imod flugtbilisten, bremsede kraftigt op og måtte styre til højre mod græsrabatten for at undgå sammenstød. Biltyven fortsatte videre frem og styrede herefter tilbage i egen vognbane. Vejen blev senere til Klippingevej, hvor flugtbilisten kom i slinger ud for nr. 16 og mistede herredømmet over bilen, som kurrede ned i græsrabatten ved T-krydset ved Damgårdsvej.

Patruljen kom hurtigt frem til flugtbilisten, som ikke var kommet noget alvorligt til ved uheldet. Han blev anholdt og sigtet for brugstyveri af bilen, for kørsel i påvirket tilstand og for den hasarderede kørsel mod jernbanebommen og en modkørende, og undervejs med hastighedsoverskridelser på mere end 100 procent. En ambulance var blevet tilkaldt til stedet, og den anholdte blev tilset, men havde ingen behandlingskrævende skader. Den 19-årige blev taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev taget med til politistationen til afhøring og sagsbehandling.

Politiet vil meget gerne i kontakt med den bilist, som måtte undvige biltyven på Bjælkerupvej sent onsdag aften. Bilistens forklaring har stor betydning for at kunne belyse sagen. Ring til politiet på tlf. 114.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk