31. juli 2021
Det var svedende varmt at løbe de fem kilometer i lørdags ved Valløby Motions klubmesterskab. Privatfoto
Det var svedende varmt at løbe de fem kilometer i lørdags ved Valløby Motions klubmesterskab. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Valløby Motion er reddet i 11. time

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valløby Motion er reddet i 11. time
Stevns - 23. juni 2021 kl. 06:07
Af Henrik Fisker

Valløby Motion fortsætter trods tidligere udmeldinger om, at klubben står foran lukning. Seks medlemmer af klubben har besluttet sig for at tage opgaven på sig og lover at fortsætte i samme spor som hidtil, som det nuværende udvalg har løbet.

- Vi er tre ægtepar, som har påtaget os opgaven fra næste sæson. Det bliver på et lidt lavere niveau end i klubbens storhedstid, hvor vi holder fokus på den ugentlige træning hver lørdag samt klubmesterskaberne, siger Dan E. Nielsen, der bor på Vallørækken sammen med sin kone: Kirsten Lech.

Klubbens grundlægger: Jørgen Møller Jensen meddelte allerede for et år siden, at han og det øvrige udvalg ønskede at stoppe. Det årlige Vallø-løb i september blev aflyst, og egentlig var det planen at lukke og slukke med udgangen af sidste år. Men da corona allerede inden da lagde klubbens aktiviteter ned, valgte udvalget at tage et år mere og står derfor for aktiviteterne til og med 2021, hvorefter de nu bliver afløst af nye kræfter.

- Det er 32 år siden, at løbeklubben startede op i Brugsens garage. Fundamentet var, at man havde et sted at mødes, kunne løbe og hygge sammen - det har alle årene haft første prioritet. At så resultater og løbetider fulgte med, skyldtes godt og gedigent samarbejde, så det er med stor glæde at vi overlader klubben til det nye udvalg, og der stadig væk bliver mulighed for mange løbeture fra Præstegården i Valløby, siger Jørgen Møller Jensen.

Lørdag afviklede Valløby Motion første afdeling af årets klubmesterskab. Flere end 50 medlemmer var mødt op på den brandvarme sommerdag til løb på den meget kuperede rute i selve Valløby og nærmeste omegn. Dagens emne var vand til at drikke og blive kølet af med. Alle var på kogepunktet efter de fem kilometers løb på bakkerne. Efter løbet var alle inviteret til grilleftermiddag i præstegårdens have.

På fem kilometer-ruten var det Jacob Arendt, der var hurtigst i sommervarmen, mens Julie Hoff Sørensen var hurtigste kvinde. Hos de gående, som gik 3,42 kilometer, vandt Christian Petersen hos herrerne, mens Benthe Lina Nielsen der var den hurtigste blandt kvinderne.

Næste opgave for Valløby Motion er Sportmaster Kvindeløb, som afvikles onsdag 25. august fra Solgårdsparken i Strøby Egede kl. 18.30.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk