Søndag 23. august kl. 10 bliver der atter gudstjeneste i Stevns Valgmenighedskirke. Som alle andre kirker lukkede valgmenigheden for almindelige gudstjenester, da coronakrisen satte ind i marts, men da kirkerne genåbnede i maj, var valgmenighedspræst Aksel Bording blevet sygemeldt.
Han har nu sendt en raskmelding og genoptager derfor sit virke som præst i menigheden. Han indleder med de udsatte konfirmationer fra foråret, så denne søndag skal Marna Karlshøj-Andersen og Kasper Bech Nielsen bekræfte deres dåb.
Grundet coronakrisen er der dog kun adgang til gudstjenesten for indbudte familiemedlemmer til konfirmanderne samt det antal af menighedens medlemmer, som plejer at komme til de almindelige gudstjenester.
I gudstjenesten er der indlagt musik af fløjtenist Tine Karlshøj-Andersen og pianist Andreas Flensted-Jensen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her