21. november 2019
Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Utallige chikane-opkald fik politiet til at inddrage mobiltelefon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Utallige chikane-opkald fik politiet til at inddrage mobiltelefon
Stevns - 15. oktober 2019 kl. 10:47
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt- og Vestsjællands Politi følte sig mandag så forulempet af en borger, der ringede til dem fra en mobiltelefon i Valløby, at de sendte en patrulje ud til stedet. Betjentene endte med at inddrage telefonen.

Klokken 17.08 modtog politiets servicecenter således det første af utallige og ifølge politiet uberettigede opkald fra en mand, der både ville sættes i forbindelse med andre politiafdelinger og gerne ville afhentes af politiet.

Under samtalerne anvendte han også forskellige nedladende ord om de kvindelige medarbejdere, som han talte med i servicecentret.

Da en venlig henstilling om at undlade disse useriøse opkald til politiet ikke hjalp, kørte politiet ud til den 41-årige mands bopæl. Patruljen fik samme verbale »overfald« som personalet i servicecentret, og de bad ham dæmpe sig og undlade de uberettigede opkald til politiet.

Knap havde politiet forladt mandens bopæl, før han fortsatte sine opkald til politiet, så patruljen kørte retur til hans bopæl. Og for at kunne være sikker på, at han ville stoppe sine opkald, tog politiet som en nødretlig foranstaltning hans mobiltelefon med sig.

Han fik derefter at vide, at telefonen ville han kunne få udleveret igen, når han var faldet til ro.

Politiet overvejer nu, om der er grundlag for at indlede en straffesag mod den 41-årig på grund af hans adfærd og utallige, uberettigede opkald til politiet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk