20. juli 2018
Lund Havn trænger til en renovering. Det kræver fondsbevillinger, men først skal der skal udarbejdes en helhedsplan af en landskabsarkitekt. Politikerne overvejer en gang til, om de skal støtte med en bevilling. Foto: Erik Nielsen
Lund Havn trænger til en renovering. Det kræver fondsbevillinger, men først skal der skal udarbejdes en helhedsplan af en landskabsarkitekt. Politikerne overvejer en gang til, om de skal støtte med en bevilling. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalg ser på Lund Havn en gang til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalg ser på Lund Havn en gang til
Stevns - 08. juli 2018 kl. 07:38
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lund Havn trænger til et ansigtsløft, og derfor ønsker bestyrelsen for den privatejede havn en helhedsplan, der beskriver, hvilke tiltag der skal udføres. Bestyrelsen har sendt en ansøgning til Stevns Kommune om at medfinansiere en projektbeskrivelse udarbejdet af en landskabsarkitekt i København. Prisen anslås til 60.000 kroner, og af dem søger Lund Havn kommunen om et tilskud på 45.000 kroner og vil selv betale resten.

Ansøgningen blev imidlertid afvist af Plan, Teknik og Fritidsudvalget med henvisning til, at der kun gives støtte til konkrete projekter og ikke til at lave rapporter som den nævnte. Afslaget fik Mogens Haugaard (Nyt Stevns) - der er udpeget af Kommunalbestyrelsen til Lund Havns bestyrelse - til at bringe sagen op i Kommunalbestyrelsen, og her var holdningerne mere delte end i udvalget.

- Hvis vi siger nej til projektet, ved vi ikke helt, hvad vi skal gøre. Hvis havnen går konkurs, overgår den automatisk til Stevns Kommune, og så bliver det meget dyrere, sagde Mogens Haugaard.

Thomas Overgaard (S) kom ansøgningen i møde med disse ord:

- Jeg har selv siddet i Lund Havns bestyrelse i mange år og ved, at midlerne er små og behovet stort. F.eks. skal der gøres noget ved bundgarnspælene. Det er sindssygt vigtigt at holde liv i vores landsbyer. Hvis vi siger ja til at få lavet en rapport, har vi så også sagt ja til udføre den plan, som følger med?

Jan Jespersen (EL) var på samme linje:

- Lund Havn er en lille perle på Stevns. Det er Bøgeskoven Havn også. Derfor er det meget relevant, at de kommer med en ansøgning, og den kan vi ikke være bekendt at sige nej til, mente han og fik tilslutning fra Steen Nielsen (S).

Varly Jensen (DF) fandt også, at de små havne er et vigtigt element i kommunen.

- Derfor er det en god ide, at vi tager ud og ser på, hvad vi siger nej til, sagde han.

Mogens Haugaard forsikrede, at Lund Havn ikke kommer tilbage og beder om flere penge.

- Behovet er langt alvorligere, end kommunekassen kan betale. Vi har tænkt os at søge de store fonde som Realdania og Nordea Fonden, sagde han.

Det var noget, som udvalgsformand Flemming Petersen (V) kunne bruge.

- Private havne har bedre muligheder for at søge fondspenge end kommunen. Vi kan godt tage sagen tilbage i udvalget og se på den igen, sagde han.

Og sådan blev det. Lund Havns ansøgning om støtte til at betale landskabsarkitekt for at udarbejde en helhedsplan skal nu behandles igen i Plan, Teknik og Miljø-udvalget, som det hedder nu efter ændringen af styrelsesvedtægten.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk