5. april 2020
Her er knoglerne, som i slutningen af februar blev fundet ved en prøvegravning under våbenhuset. Foto: Jane Nielsen
Her er knoglerne, som i slutningen af februar blev fundet ved en prøvegravning under våbenhuset. Foto: Jane Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udsat igen: Arkæologer skal undersøge Strøby Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udsat igen: Arkæologer skal undersøge Strøby Kirke
Stevns - 25. marts 2020 kl. 15:34
Af Jeppe Hee Rømer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi har opgivet at tale om en tidsplan.

Sådan siger formand for menighedsrådet i Nordstevns Pastorat Susanne Mejborn. Tidsplanen blev skrottet for nogen tid siden, men fundet af knogler cirka 30 centimeter under våbenhuset udsætter nu arbejdet endnu engang.

Selv om knoglerne blev fundet i slutningen af februar, har Nationalmuseets arkæologer først tid til at komme og undersøge dem i slutningen af maj.

Det frustrerer Susanne Mejborn, at man nu skal vente, før arbejdet med den indendørs renovering af kirken for alvor kan gå i gang.

- Det er frustrerende, at vi skal tilpasse det hele efter, hvornår myndighederne har tid, udtaler hun.

Hun understreger også, at det ikke nødvendigvis vil betyde en stor forsinkelse, fordi arbejdet uden på kirken stadig er i gang.

Skal selv betale
Støder man på ting af historisk interesse, stopper alt byggeri i det område, og man skal tilkalde arkæologer fra Nationalmuseet, der undersøger fundet.

Fundets karakter er vigtig i forhold til både tid og pris for renoveringsprojektet.

Den, der står for projektet, skal nemlig selv betale arkæologerne, og er fundet stort og vigtigt, kan det både tage lang tid og blive dyrt at få det undersøgt.

I budgettet for renoveringen er der afsat midler til uforudsete udgifter, men om de afsatte midler dækker, ved Susanne Mejborn af gode grunde ikke endnu.

- Der er jo en risiko for, at det hele skal graves ud og testes, siger hun.

Ud over de ukendte knogler har byggeriet også været forsinket med 14 dage i marts, fordi den store mængde regn har resulteret i et meget mudret område omkring kirken.

Gravearbejde forsinket
Det har gjort, at maskinerne er sunket i, og det har derfor været umuligt at fortsætte arbejdet. Det er dog planen, at maskinerne igen skal på arbejde fra tirsdag 31. marts.

Det er ikke første gang, at renoveringen bliver forsinket. Kirken blev lukket med kort varsel for snart fem år siden, fordi man fandt skimmelsvamp. Det blev efterfulgt af en lang proces med tovtrækkeri mellem menighedsrådet, provstiet og Roskilde Stift, inden renoveringsarbejdet for alvor gik i gang i oktober 2019.

Byggeriet er delt op i tre faser. Første fase er den udendørs renovering, og den er i fuld gang. Herefter er det tid til at gå indenfor, og det er denne fase, der først kan gå i gang, når Nationalmuseets arkæologer er færdige med deres undersøgelse af knoglerne. Til sidst skal orglet renses, der skal lægges gulvvarme og nye stole skal ind i kirken. Hverken anden eller tredje fase har endnu været i udbud.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk