28. maj 2020
Siden 1986 er skibet Santa Maria blevet tilset af bådbyggeriet bedding.dk
Siden 1986 er skibet Santa Maria blevet tilset af bådbyggeriet bedding.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tysk båd trodser coronakarantæne: Besætning overnatter ombord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tysk båd trodser coronakarantæne: Besætning overnatter ombord
Stevns - 23. marts 2020 kl. 17:49
Af Jeppe Hee Rømer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På trods af lukkede grænser sejlede der fredag aften et tysk skib ind i Rødvig Havn. De havde en gammel aftale med bådbyggeriet bedding.dk, som har stået for reparation af skibet i mere end 30 år. Borgerne i Rødvig skal dog ikke bekymre sig om corona eller regelbrud. Ejer af bedding.dk, Jens Rolighed, har meldt tyskernes ankomst til myndighederne, og båden Santa Maria forlader efter planen havnen igen på fredag.

arrow Læs også: Kommunen sætter fart på digital rådgivning af udsatte unge

En opmærksom borger havde ellers anmeldt den tyske båd til politiet for at sikre sig, at der ikke kom udenlandske både ulovligt ind i landet.

Jens Rolighed synes, det er fint, at folk holder øje med, hvad der sejler ind og ud af havnen.

- Jeg ville egentlig have skrevet ud om Santa Marias ankomst, men så gik der corona i den, og jeg fik ikke gjort det, fortæller han.

Bådens besætning består af tyskeren Frank og hans makker. Santa Maria er en turbåd, der samarbejder med tyske hoteller om at sejle lystfiskere og gæster på ture. Begge besætningsmedlemmer bor på båden, og de overnatter der også mens reperationen står på. Noget de i øvrigt gør hvert år.

Aftalt med myndigheder
Normalt har man som besætning ret til at gå i land, men den ret er i disse tider yderst begrænset, og de skal blive i havneområdet.

Har Frank og hans makker brug for indkøb, er det derfor de danske medarbejdere på bådbyggeriet, som må hjælpe.

Jens Rolighed forklarer, at det har været en længere proces at sikre sig, at Santa Maria måtte sejle ind i Rødvig Havn. Først havde han fat i den såkaldte »Coronalinje« og dernæst havnefogeden, hvorfra han blev sendt videre i systemet. Til sidst blev ankomsten godkendt. Båden skulle ankomme lørdag aften, men i stedet sejlede den ind i havnen fredag. Derfor fik Jens Rolighed politiet i røret. De skulle sikre sig, at der var tale om den rigtige båd.

- Det beror nok på en misforståelse i kommunikationen, siger Jens Rolighed til Dagbladet.

- Frank er dårlig til engelsk, og jeg er dårlig til tysk.

Nedsat arbejdskraft
Aftalen er, at det maksimalt tager en uge at reparere båden uanset mængden af reparationer. Det kan betyde arbejde i døgndrift, og i disse coronatider skal der knokles endnu hårdere. Hos bedding.dk er der nemlig kun fire ud af otte medarbejdere på arbejde. Nogle er sendt hjem med coronasymptomer, og andre bliver væk, fordi de har svagt immunforsvar. Arbejdet stopper dog ikke af den grund.

- Vi er jo heldige at arbejde udenfor, så vi er ikke så udsatte som andre, forklarer Jens Rolighed.

Han fortæller også, at ordrebogen stadig er fint fyldt op, men fortsætter krisen meget længere, kan det som for alle andre blive udfordrende.

arrow Politisk fokus på kommunens krise-beredskab under virusangreb
31. marts 2020 kl. 14:56 Opdateret: kl. 12:49
arrow Økonomisk indsprøjtning: Kommunen fremskynder flere opgaver
30. marts 2020 kl. 12:25 Opdateret: kl. 12:28
arrow Genbrugspladserne åbner på ny tirsdag
29. marts 2020 kl. 08:58 Opdateret: kl. 08:59
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk