18. oktober 2019
Gadekæret i Højerup - hvor kirsebærtræerne netop nu står i fuldt flor - skal oprenses med naturens egne bakterier.                          Foto: Henrik Fisker
Gadekæret i Højerup - hvor kirsebærtræerne netop nu står i fuldt flor - skal oprenses med naturens egne bakterier. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre gadekær tilsættes egne bakterier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre gadekær tilsættes egne bakterier
Stevns - 10. maj 2019 kl. 14:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På torsdag 16. maj indleder Stevns Kommune, som med lidt god vilje kunne kaldes et biologisk eksperiment. Den dag vil naturens egne bakterier blive hældt ud i gadekærene i Højerup, Strøby og Sigerslev.

- Metoden virker ved, at der tilsættes bakterier til gadekæret. For hvert gadekær er der udarbejdet en tilsætningsplan, som beskriver antallet af behandlinger og mængden af væske, der tilsættes. Der skal spredes bakterier flere gange hen over året i hvert gadekær, og bakterierne er ikke farlige for mennesker, dyr, insekter, fisk og padder, siger Poul Hauberg-Jensen fra firmaet Microbes.dk, som står for den praktiske udførelse.

Erfaringerne med tilsætning af bakterierne viser, at bundslammet bliver reduceret, lugtgener fjernet og vandet klarere. Ligeledes har nogle af bakterierne en reducerende virkning på coliforme bakterier og på olieholdige stoffer, tilføjer han.

Billigere alternativ
Baggrunden for eksperimentet er, at det er meget dyrt at rense slam op af kommunens gadekær på traditionel vis. Det forklarer tovholder på Højerup Borgerforenings Gadekærsgruppe, Michael Løvendal Kruse, der også er formand for Danmarks Naturfredningsforening på Stevns.

- Vi har gennem mange år haft forskellige projekter med rensning af gadekæret, og vi var langt inde i et nyt projekt med rensning af Højerup Gadekær, men det faldt til jorden, fordi det blev så dyrt at rense og køre slammet væk. Vores tro og håb er, at denne metode virker, så vi kan få noget af det organiske materiale i bunden af gadekæret til at forsvinde. De udspredte bakterier spiser det simpelthen, siger han.

Michael Kruse tilføjer, at der er forskellige planer for plejen af gadekæret for at sikre det en bedre tilstand.

- Det indebærer blandt andet en anden sammensætning af fiskebestanden og en styring af beplantningen. Vi har også en dialog med Stevns Naturcenter om, at Højerup Gadekær skal indgå i formidlingen og undervisningen om naturen på Stevns. Vi er her i Højerup meget beviste om, at Danmarks næststørste gadekær er en ikke uvæsentlig del af den oplevelse, der møder den besøgende, når man kommer for at se Verdensarven, siger han.

Aarhus og Sorø fik foran
Metoden er ny på Stevns, men i Aarhus og Sorø kommuner benyttes den allerede. De er for øjeblikket i gang med at rense deres vandhuller og gadekær. Natur- og miljømedarbejder Mads Brinck Lillelund kan fortælle, at inden Stevns Kommune indgik aftale med virksomheden, overvejede de for og imod i forhold til metoden. I overvejelserne indgik det faktum, at Aarhus og Sorø kommuner har kigget metoden efter i sømmene og valgt at bruge den.

Udvalgsformand Flemming Petersen (V) fra Plan, Miljø og Teknik håber, at metoden virker efter hensigten, for den er et billigere alternativ til den traditionelle oprensning.

- Virker metoden, kan vi få renset flere gadekær for de samme penge, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk