20. oktober 2021
Stationsleder Thomas Mejborn kunne byde velkommen til fejringen af hele tre jubilæer på Falcks brandstation i Hårlev - inklusiv sig eget 10 års jubilæum. Foto Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Stationsleder Thomas Mejborn kunne byde velkommen til fejringen af hele tre jubilæer på Falcks brandstation i Hårlev - inklusiv sig eget 10 års jubilæum. Foto Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre fejringer på brandstationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Tre fejringer på brandstationen
Stevns - 27. september 2021 kl. 14:43
Af Erik Nielsen

Peter Rithz Nielsen og Falcks brandstation kunne i weekenden fejre, at det er 25 år siden, at de blev en del af brandberedskabet i Hårlev. Samtidig fejrede stationsleder Thomas Mejborn sit 10 års-jubilæum samme sted.

Mens vi andre ligger trygt og sover om natten, så er der nogen, som sikrer, at vi alle kan få vores nattesøvn. De kommer og hjælper, hvis uheldet er ude.

En del af disse mennesker var samlet i Hårlev i lørdags, da Falcks lokale brandstation kunne fejre, at det er 25 år siden, at den blev en del af bybilledet. Det var godt nok først i 2007, at stationen blev etableret på den nuværende placering på Industrivej, da forholdene lidt længere nede ad vejen blev for trange.

- Adskillige køretøjer har også været gennem brandstationen gennem de seneste 25 år. Flere forskellige kombinationer af køretøjer: nogle nye; nogle gamle og nogle mere eller mindre udtjente arvestykker fra andre brandstationer.

Sådan sagde stationsleder Thomas Mejborn efter, at han havde budt alle velkommen til den udskudte fejring af stationens første 25 år i Hårlev.

Fem stationsledere

Han er den femte i rækken af stationsledere, og inden han overtog lederrollen med indgangen til 2020, har Rene Hansen, Morten Nielsen, Lars Rithz Nielsen samt Thomas Bach Svendsen haft lederuniformen på i de 25 år, som stationen har eksisteret.

I den periode har 48 brandfolk været ansat til indsats.

- Det er i mine øjne ikke mange medarbejdere over 25 år, når vi i gennemsnit har været 16 deltids-ansatte ad gangen. Det, mener jeg i høj grad, kan tilskrives det engagement og den dedikation, der hersker blandt brandfolkene her på stationen i Hårlev, sagde den nuværende stationsleder, som lidt senere i sin tale fremhævede den brandmand, der - som den eneste - har været ansat i alle de 25 år, som stationen har eksisteret:

- Kom herop, Peter. Du har som den eneste stadigt aktive brandmand været med helt fra starten. Det er noget af en bedrift og noget, som alle her har stor respekt for.

Peter Rithz Nielsen blev derfor også fejret i lørdags - og som den 46-årige deltidsbrandmand senere sagde til DAGBLADET, så kan han faktisk også fejre 25 års-jubilæum som selvstændig anlægsgartner i Hårlev.

- Jeg startede op samtidig med at være deltidsbrandmand og selvstændig som 20-årig. Og det er da gået meget godt indtil videre, siger den lune brandmand, der ifølge sine kolleger altid har plads til at grine og joke, når det er passende under de mange indsatser og øvelser, som han har deltaget i.

Borgmester kom forbi

Den øverste leder i kommunen havde også fundet vejen forbi brandstationen for at fejre jubilæet.

- Gennem de sidste 25 år har I som brandfolk her på stationen i Hårlev gjort jeres til at skabe tryghed blandt borgerne her på egnen, som borgmester Anette Mortensen blandt andet sagde i sin tale, inden hun ønskede alle tre jubilarer tillykke.

For ikke nok med, at stationen og Peter Rithz Nielsen kunne fejre 25 års-jubilæum, så blev stationsleder Thomas Mejborn i lørdags fejret for sin første 10 år på stationen.

Mellem klokken 12 og 15 var der i lørdags officielt sat tid af til fejringen. Men som stationslederen allerede i sin indledning påpegede:

- Får vi et udkald, mens vi er her, så er vi som altid nødsaget til at køre. Så hvis det skulle ske, vil jeg bede jer om at trække over til siden, så vi kan komme i tøjet og af sted i køretøjerne!

Sådan er det at være brandmand - man har aldrig fri - og det trækker veksler både på deltidsbrandfolkenes arbejdsgivere - og ikke mindst familier.

- Jeg kan kun rette en meget stor og dybfølt tak for jeres indsats. Og den tak skal ikke kun gå til jer. Den skal i lige så høj grad gå til jeres familier, som er dem, der står tilbage, når I tager af sted med biler og sprøjter, lød det også i borgmesterens tale.

Fremhæver Expladan

Den meste erfarne blandt brandfolkene i Hårlev fremhæver uden tøven én ting, da han af avisen bliver bedt om at fremhæve noget fra de 25 år i tjeneste.

- Det er helt klart brandene på Expladan, som står tydeligst i erindringen. Fire voldsomme brande på Expladan har jeg været med til. 1998, 2008, 2013 og senest i 2017, konkluderer Peter Rithz Nielsen over for DAGBLADET.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk