17. oktober 2021
Sofus Christensen er formand for Radikal Ungdom Sydkysten og stiller op til kommunalvalget sammen med Line Krogh Lay. Privatfoto
Sofus Christensen er formand for Radikal Ungdom Sydkysten og stiller op til kommunalvalget sammen med Line Krogh Lay. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To unge radikale stiller op til valget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To unge radikale stiller op til valget
Stevns - 05. marts 2021 kl. 17:16
Af Henrik Fisker

De fleste partier er i øjeblikket i gang med at finde kandidater til efterårets kommunalvalg. Men på grund af coronarestriktionerne kan partierne ikke mødes fysisk i øjeblikket, og det betyder, at de må vente lidt længere med at præsentere den færdige opstillingsliste. Det giver dermed kandidaterne kortere tid til at præsentere sig for vælgerne inden valget 16. november.

Det gælder også Radikale på Stevns, som imidlertid har fundet en kattelem. Vælgerforeningen har derfor udsendt en pressemeddelelse, hvor navnene på de seks kandidater, der indtil nu har sagt ja til at stille op ved valget. Ud over spidskandidaten - som er nuværende kommunalbestyrelsesmedlem Line Krogh Lay - er der ingen rækkefølge på kandidaterne. Det sker først på opstillingsmødet, der ventes afholdt tirsdag 25. maj.

Tre af de seks kandidater in spe er nye på listen. Her springer det i øjnene, at de to af dem er unge mænd, der begge er elever på Køge Gymnasium og aktive i Radikal Ungdom. Det drejer sig om Sofus Christensen fra Boestofte, der er formand for Radikal Ungdom Sydkysten og går i 3.G, og om Johannes Frimodt-Møller, Store Heddinge, der er bestyrelsesmedlem i Radikal Ungdom Sydkysten og går i 2.G.

Den foreløbige liste ser således ud nævnt i tilfældig rækkefølge:

- Line Krogh Lay, Store Heddinge. Medlem af Kommunalbestyrelsen og spidskandidat, andensuppleant til Folketinget, medlem af KL's Internationale udvalg og EU's Regionsudvalg. Underviser i udskolingen på Store Heddinge Skole.

- Sofus Christensen, Boestofte. Formand for Radikal Ungdom Sydkysten og går i 3.G på Køge Gymnasium.

- Louise Vinther Alis, Hellested. Miljøingeniør, formand for Radikale Venstres dialogforum for grøn omstilling og initiativtager til stort fibernetprojekt omkring Hellested.

- Johannes Frimodt-Møller, Store Heddinge. Bestyrelsesmedlem i Radikal Ungdom Sydkysten og går i 2.G på Køge Gymnasium.

- Bjarne Hendrichsen, Lyderslev. Formand for Radikale Venstre Stevns, kandidat til Regionsrådet og underviser på VUC. Herudover er Bjarne meget aktiv i frivilligt arbejde -Snurretoppen, Stevns Fyr, Frivillighedscentret m.fl.

- Birgit Voigt, Strøby Egede. Pensionist og tidligere mangeårigt ansat i Radikale Venstres sekretariat.

Fokus på de unge

- Vi stiller med et dynamisk hold, der repræsenterer alle aldersgrupper, områder af kommunen, forskellige interessesfærer, både kvindelige og mandlige kandidater, studerende, forældre og pensionister. Jeg er især ret begejstret for, at vi har fået ungdommen på banen med Sofus og Johannes, udtaler Line Krogh Lay.

Sofus Christensen og Johannes Frimodt- Møller erklærer sig enige med deres spidskandidat. De ønsker øget fokus på de unges muligheder på Stevns. Begge mener, at det er et område, der har været underprioriteret for længe:

- Alle behøver jo ikke at flytte væk, når de skal studere. Med lidt bedre rammer og fokus på den offentlige transport til uddannelserne, vil flere kunne vælge at blive, siger Sofus Christensen og understreger, at der også skal skabes bedre fysiske ungdomsmiljøer og være øget fokus på forebyggelse og mønsterbrydning blandt børn og unge.

Line Krogh Lay har sat sig målet at fordoble den radikale repræsentation i Kommunalbestyrelsen, hvilket betyder, at partiet skal hente stemmer nok til to mandater. Frem til opstillingsmødet er der stadig plads til nye kandidater på listen.

- Vi er godt repræsenteret i den sydlige del af kommunen, men kunne godt tænke os endnu en stærk profil i den nordlige og vestlige del af kommunen. Så man kan bare tage fat i mig eller Line, hvis man er nysgerrig på at stille op. Vi går efter kvalitet frem for kvantitet, siger vælgerforeningens formand Bjarne Hendrichsen.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk