14. juli 2020
Dansk Folkepartis kandidater underskriver nu en håndfæstning, hvor de lover at nedlægge deres mandater, hvis de som folkevalgte finder på at forlade deres parti, oplyser den fungerende formand Keld Hein. Foto: Henrik Fisker
Dansk Folkepartis kandidater underskriver nu en håndfæstning, hvor de lover at nedlægge deres mandater, hvis de som folkevalgte finder på at forlade deres parti, oplyser den fungerende formand Keld Hein. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To partier afviser partihoppere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To partier afviser partihoppere
Opdateret 23. oktober 2017 kl. 14:49
Stevns KV17 - 23. oktober 2017 kl. 12:48
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil nu sætte en stopper for partihopperi i den kommende valgperiode. Det meddeler begge partier uafhængigt af hinanden i mails til DAGBLADET Stevns.

arrow Læs også: Fem forlod deres parti på Stevns

Således oplyser DF's konstituerede formand Keld Hein, at bestyrelsen og alle partiets kandidater til kommunevalget på Stevns i enighed har besluttet, at kandidaterne skal underskrive en erklæring mod partihopperi. Heri hedder det, at såfremt et medlem af Kommunalbestyrelsen vælger at forlade partiet, skal han eller hun samtidig nedlægge sit mandat og overlade det til suppleanten. Derved bliver mandatet hos Dansk Folkeparti.

- Dermed er partihop umuliggjort hos os. Dansk Folkeparti Stevns partihopper ikke. Vi udfordrer ikke valgloven eller grundloven. Men vi fortæller vores vælgere, at en stemme på Dansk Folkeparti forbliver i Dansk Folkeparti, hedder det i mailen fra DF's fungerende formand.

Mandag formiddag udsendte Enhedslistens kontaktperson på Stevns: Sejer Folke et åbent brev til samtlige partier, der stiller op til kommunevalget på Stevns. Her opfordrer han alle kandidater til at følge eksemplet fra DF og Enhedslisten selv.

»Vi henvender os til dig, fordi vi synes, at det ville klæde Stevns, hvis vi i forbindelse med dette valg gik forud med en politisk kultur, som udviste en større respekt for vælgerne«, hedder det i mailen.

Hos Enhedslisten er det en centralt vedtaget politik, at partiets kandidater skal nedlægge deres mandater, hvis de ønsker at forlade partiet i løbet af valgperioden.

Enhedslisten har desuden en bestemmelse om, at partiet heller ikke modtager partihoppere, der springer fra andre partier. Også det opfordrer Sejer Folke de øvrige partier til at tilslutte sig.

Det gør Dansk Folkeparti gerne, oplyser Keld Hein på DAGBLADET's forespørgsel:

- Naturligvis skal det gå begge veje. Det må du gerne skrive. Vælgerne skal kunne stole på, at deres stemme forbliver hos det parti, som de har stemt på, siger DF's fungerende formand.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk