25. maj 2019
Det handler i dag mere om at »tro og føle« i stedet for at »vide«. Det er blevet mainstream at agere ud fra, hvad folk gerne vil høre i stedet for at gå foran og sætte en kurs, siger Karsten Visby. Foto: Henrik Fisker
Det handler i dag mere om at »tro og føle« i stedet for at »vide«. Det er blevet mainstream at agere ud fra, hvad folk gerne vil høre i stedet for at gå foran og sætte en kurs, siger Karsten Visby. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To S-veteraner går i protest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To S-veteraner går i protest
Stevns - 05. februar 2019 kl. 14:31
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag gjorde ægteparret Gerd og Karsten Visby fra Gevnø alvor af en overvejelse, som de har gået med i længere tid. De meddelte Socialdemokratiets partikontor, at de melder sig ud af partiet efter mere end 40 års tro tjeneste, skriver DAGBLADET Stevns tirsdag.

- Det har været en svær beslutning, fordi Socialdemokratiet har været vores faste ståsted i det meste af vores voksne liv. Men udviklingen i partiet tvinger os nu til at melde os ud, siger Karsten Visby, da DAGBLADET beder om en begrundelse for deres skridt.

Han har altid været kendt for sine meningers mod og har i perioder været avisens absolut flittigste læserbrevskribent på Stevns - ikke mindst i årene efter, at han gik på pension fra stillingen som skoleinspektør på Boestofteskolen. Gerd Visby var frem til 2001 medlem af Kommunalbestyrelsen og har desuden taget sin aktive tørn i den lokale partiforenings bestyrelse.

Begrundelsen for deres farvel til Socialdemokratiet er partiets nye, stramme kurs på udlændingeområdet.

- Der er forhold, der er så vigtige, at man må betale den politiske pris for at kunne se sig selv i øjnene. Tilslutningen til »paradigmeskiftet« og opbakningen til stop for kvoteflygtninge har gjort udslaget. Det var meget pinligt at opleve, at Danmark med Socialdemokratiets stemmer ikke mere har plads til et lille mindretal af verdens allermest udsatte mennesker, siger Karsten Visby.

Målet helliger midlet
Afvisningen af kvoteflygtninge kom allerede for mere end et år siden. Men Karsten Visby har også et mere aktuelt eksempel:

- De fleste er enige om, at Martin Henriksen (folketingsmedlem for DF, red.) går for vidt i sit angreb på rektoren fra Nyborg, der gav to somaliske piger mulighed for at fortsætte deres undervisning på gymnasiet. Men når han så foreslår nye stramninger for at bremse den mulighed, så oplever vi, at Socialdemokratiet følger efter. Mattias Tesfaye vil gerne diskutere DF's forslag. Så er han jo ikke et hak bedre, siger Karsten Visby.

Ifølge ham bunder Socialdemokratiets udlændingepolitik alene i taktiske overvejelser.

- Man siger på jesuitisk vis, at målet helliger midlet. Så længe man kan omvende folk, er metoden ligegyldig. Hvor mange frafaldne socialdemokrater kan man vinde tilbage ved at kopiere DF's politik? Nyrup sagde, at DF ikke er stuerene - nu er det os selv, der er snavsede, siger han.

Karsten Visby mener, at vi er på vej ind i en politisk kultur, som dikteres af følelser frem for faktuel viden.

- Det handler i dag mere om at »tro og føle« i stedet for at »vide«. Det er blevet mainstream at agere ud fra, hvad folk gerne vil høre i stedet for at gå foran og sætte en kurs, siger han.

Karsten Visby er stærkt i tvivl om, hvor han skal stemme ved den kommende folketingsvalg.

- Jeg er ikke på vej ind i et andet parti, og jeg har ikke noget at udsætte på den lokale socialdemokratiske partiforening, som gør det udmærket, siger han.

Trist udmeldelse
DAGBLADET har bedt formanden for Socialdemokratiet på Stevns, Morten Kasper, om en kommentar til de to S-veteraners udmeldelse. Han har sendt redaktionen følgende udtalelse:

- Det er altid trist, når nogen, som har været med i mange år, melder sig ud af Socialdemokratiet. Især når grunden er på et område, hvor det er svært at gøre noget som lokal partiforening.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk